Kloster (kristendom): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Klostres indretning: typo, replaced: linie → linje ved brug af AWB
No edit summary
Linje 4:
Et '''Kristent kloster''' er et sted hvor mennesker der har valg et gå i en særlig tjeneste over for kirken bor.
Ordet Kloster betyder "indelukke"<ref>Fenger, s. 171</ref> og betegner dels et ''bygningsværk'', dels et ''religiøst fællesskab'', som lever adskilt fra det øvrige [[samfund]] efter en klosterordens særlige bestemmelser<ref>Ordbog over det danske sprog: ''Kloster''
</ref>. I Kristen sammenhæng er klosterlivetklosbbjbjlbkjbkjbkjbjkterlivet var at efterkomme [[Jesu]] ord til den rige unge mand: "''Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!''"<ref>Bibelen, Det Nye Testamente, Matthæus-evangeliet 19, 21</ref>. Klosterets beboere, der for mænds vedkommende kaldes [[munk]]e og for kvinders vedkommende [[nonne]]r, var og er [[menneske]]r, der har følt et [[kald]] til at forsage verdens velfærd og [[vie]] deres liv til [[Gud]].
 
== Oprindelse ==
Linje 15:
 
De ulige klosterordener havde uens styrelsesformer: [[Benediktiner]]klostrene var helt selvstændige stiftelser, indbyrdes uafhængige af hinanden. De øvrige ordeners klostre var derimod indbyrdes forbundne ved slægtskab, som medførte en vis underordnet stilling for datterklostret i henseende til moderklostret, idet [[abbed]]en i moderklostret skulle føre tilsyn med datterklostre.
Kjbkjvhgxjhbølkncgjgxhfdzgølkncgjxh
 
[[Augustiner]]ne holdt i [[13. århundrede]] jævnligt provinsialkapitler (møder), fra hvilke en del statutter kendes; der blev her givet detaljerede forskrifter for [[gudstjeneste]], disciplin og lignende indre forhold; først fra [[1339]] holdes årlig et generalkapitel for ordenen.