Vandhul: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1:
Når man idag betragter et vandhul, er det nok de færreste, der opfatter vandhullet som en utrolig vigtig ressource for livet på landet, men det har de såmænd været engang. Faktisk er hovedparten af alle småvandhuller man finder i landskabet i dag, skabt af mennesker. De blev udelukkende skabt for at kunne anvendes til
'''
Nødvendig ressource'''
For bare 60-70 år siden havde vandhullerne en meget stor betydning for den daglige drift og vandforsyning på landet. Til det enkelte vandhul var knyttet en masse funktioner.
Vandhullerne blev primært anvendt til kvægvanding. Men vandhullerne havde også funktion som en eksistentiel ejendomsforsikring: en branddam. Herudover blev de anvendt til at "vande"
Ligeledes blev der gravet mergel til jordforbedring, hvilket også krævede lave fremkommelige sider i vandhullet til vognen med mergel.▼
▲Ligeledes blev der gravet mergel til jordforbedring, hvilket også krævede lave fremkommelige sider
Med års mellemrum rensede man vandhullet op for kvæggødning. Således sikrede man rent drikkevand til kreaturerne. Dette rene vand gav ikke meget næring til andemad og anden flydende (og skyggende) vegetation. Hermed kunne solen frit skinne ned til bunden af vandhullet, hvilket
Hver enkelt gård havde et eller flere vandhuller, som en del af "driften", og mange marker hver sin mergelgrav..
Disse lavvandede vandhuller, til brug for mergel, kvæget og "hjulvanding", tørrede selvsagt indimellem ud sidst på sommeren. Udtørringen slog alle vandlevende rovdyr ihjel, heribland fisk, vandkalvelarver og guldsmedelarver. Dette sikrede således næste forårs paddeyngel mod disse farer. Udtørringen betød jo intet for haletudserne, da de på dette tidspunkt var .. gået på land !
En anden type vandhul, som blev skabt af mennesker var tørvegraven. I moser og enge med et stort humuslag, blev der gravet tørvelkyner op til brug som brændsel. Disse tørvegrave var lumske og som regel meget dybe og stejle.. men det var fine levesteder for padder. Størstedelen af Danmarks større moser og enge har været anvendt til tørvegravning helt op til 2. verdenskrig og endnu idag kan man stadig se de karakteristiske kvadratiske tørvegrave ligge spredt rundt i moserne. Idag er de dog oftest tilgroet med pil og birk.▼
▲En anden type vandhul, som blev skabt af mennesker var tørvegraven. I moser og enge med et stort humuslag, blev der gravet/skåret tørvelkyner
Alle disse menneskeskabte vandhuller, branddamme, gadekær, mergelgrave, tørvegrave og grøfter var udelukkende skabt af driftsmæssige hensyn, men som en utrolig sidegevinst gavnede alle funktionerne padderne..▼
▲Alle disse menneskeskabte vandhuller, branddamme, gadekær, mergelgrave, tørvegrave
Der var således, med andre ord, suveræne forhold for padder/tudser i Danmark for bare små 60 år siden..
'''Overflødiggjort'''
Idag er alle de ovennævnte funktioner uden betydning for livet på landet.
Kvæget får i dag oftest vand fra drikkekopper/eller mulepumper.
Line 36 ⟶ 39:
De bedste levesteder for padderne var nu grusgrave, som sikrede rent vand og dynamik. Således finder man ofte idag de største koncentrationer af padder nær ekstensive grusgravsområder. Men ak. I slutningen af halvfjerdserne blev det på mode at udsætte fisk i disse rene søer.. Såkaldte Put and Take fiskevande.. Hermed blev en stor del af disse sidste "refugier" ødelagt som levested for padder.
'''Vandhullers funktion idag'''
I de få tilfælde vandhullerne har en funktion i dag, drejer det sig primært om at forbedre jagten eller evt. at have mulighed for at fange krebs eller fisk på ejendommen.
For at forbedre andejagten fodrer man ofte med korn mm. direkte i vandhullet. Foderet i sig selv er gødning og medfører hurtig tilgroning af vandhullet. Fodring medfører samtidig et unaturligt stort antal af ænder i vandhullet. Dette medfører direkte gødningstilførsel fra ændernes klatter....
For at undgå at vandhullet helt gror til i tagrør, graves vandhullerne ofte stejle og dybe. Således forsvinder muligheden for udtørring og de vandlevende rovinsekter og fisk kan etablere sig permanent og lokalt danne store bestande.
Endelig plantes der ofte træer om vandhullet for at skabe et gode andeskjul eller vildtremiser for fasaner, råvildt mm. Dette medfører skygning af vandhullet og dermed at vandhullerne bliver for kolde til at paddeynglen kan udvikle sig.
Krebs og fisk hører til i søer og ikke i små vandhuller. Krebs og fisk æder gerne paddeæg og haletudser og medfører direkte at paddebestanden uddør.
| |||