Ritzaus Bureau: Forskelle mellem versioner

'''Ritzaus Bureau A/S''', ofte forkortet '''RB''' og '''Ritzau''' (egen skrivemåde: '''/ritzau/''') er [[Danmark]]s største [[nyhedsbureau]]. Ritzau er baseret på et abonnementssystem, så bureauet mod betaling leverer nyheder til aviser, radio- og tv-stationer og websites.

Ritzaus Bureau der blev grundlagt af [[Erik Nicolai Ritzau]] i [[København]] den [[1. februar]] [[1866]] under navnet ''Nordisk Centralbureau for Telegrammer''. Nyhederne fra udlandet kom via [[telegraf]]en fra Wolffs Bureau (det nuværende [[Deutsche Presse-Agentur]] DPA) i [[Berlin]]. Ritzau samarbejder i dag med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden, herunder deltager Ritzau i samarbejdsaftalen ved navn [[Gruppe 39]].

Ritzau var til [[1947]] ejet af familien Ritzau og derefter som [[interessentskab]] af den samlede danske [[presse]]. [[Danmarks Radio]] (DR) blev medejer fra den [[1. januar]] [[2007]]. I 2011 blev selskabet omdannet til [[aktieselskab]]. [[Berlingske Media]] udtrådte af ejerkredsen i 2012.

* RB-Børsen A/S er leverandør af danske finansnyheder til virksomheder, herunder primært den [[Finansiel virksomhed|finansielle erhvervssektor]] og børsmedier i Danmark. Oprindeligt blev RB-Børsen etableret som et samarbejde mellem Telebørsen og Ritzau Finans. Indtil august [[2004]] var RB-Børsen ligeligt ejet af Ritzaus Bureau og [[Bonnier]], men siden har Ritzaus Bureau ejet virksomheden 100%.

* Ritzaus Medieservice A/S udarbejder oversigter over blandt andet sportsresultater, biograffilm samt tv- og radioprogrammer med udgangspunkt i præferencerne hos abonnenterne. Ritzaus Medienet A/S er en teknologivirksomhed, som organiserer forskellige datakommunikationssystemer mellem Ritzaus Bureau I/S, den danske presse samt [[billedbureau]]erne [[Polfoto]] og [[Scanpix]].

[[TV 2]]'s forhenværende adm. direktør [[Per Mikael Jensen]] erklærede efter tiltrædelsen den [[1. maj]] [[2006]], at [[TV 2]] havde planer om opstartenat afetablere sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede ''[[Nyhedsavisen]]s'' [[David Trads]] i [[2006]], at avisen ville opstarte et nyhedsbureau under navnet [[DNY]] (forkortelse for Dansk Nyhedsbureau). Disse to opstarter er dog aldrig blevet realiseret, hvilket også gjaldt planerne hos DR's tidligere nyhedsdirektør [[Lisbeth Knudsen]]. Danmarks Radio (DR) skrinlagde nemlig sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den [[1. januar]] [[2007]].

Derimod gjorde [[Berlingske Media]] – under Lisbeth Knudsens ledelse – i 2012 alvor af at udtræde af ejerkredsen bag RitzausRitzau Bureauog i forbindelse med etableringen afetablerede [[Berlingske Nyhedsbureau]], der leverer nyheder til koncernens egne udgivelser samt, delejede medier samt en gruppe eksterne kunder.

[[Konkurrencestyrelsen|Konkurrencerådet]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den [[1. januar]] [[2007]] fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især [[gratisavis]]erne ''[[Urban (avis)|Urban]]'' og ''[[MetroXpress]]'') overforbrug af utilsigtede [[faksimileudgave]]r fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der – i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner – anså det for dels uacceptabelt og dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en [[outsourcing]] af deres journalistiske [[redaktion]]er til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform.