Fridtjof Nansen: Forskelle mellem versioner

I [[1893]] stod han i spidsen for en ekspedition til [[Nordpolen]] med skibet ''[[Fram]],'' en rejse der tog over tre år. Sammen med [[Hjalmar Johansen]] nåede Nansen 86° 14 N, det nordligste punkt noget menneske havde nået på den tid. Under ekspeditionen oplevede han fænomenet [[dødvand]], hvilket han som den første som beskrev.

 

Han var endvidere [[professor]] i [[zoologi]] og [[oceanografi]] ved ''Det Kgl. Frederiks Universitet'' (senere kendt som ''Universitetet i [[Oslo]]''), [[ambassadør]] i [[London]] [[1906]]-[[1908]] og [[Folkeforbundet]]s højkommissær for flygtninge, i hvilken egenskab han udstedte de såkalte [[Nansen-pas]]. Nansen fik [[Nobels fredspris]] i [[1922]]. Kort tid efter hans død i 1930 oprettede [[Folkeforbundet]] det ''Internationale Nansenkontor'' for krigsflygtninge (''Office international Nansen pour les réfugiés''), også kendt som ''Nansenhjælpen''. Nansenkontoret tildeltes Nobels fredspris i 1938.