Musvåge: Forskelle mellem versioner

| orden = Falconiformes ([[De dagaktive rovfugleAccipitriformes]])

| familie = Accipitridae ([[Accipitridae|Høge og ørneHøgefamilien]])

| binomial_autoritet = ([[Linnaeus]] [[1758]])

'''Musvågen''' ([[latin]]: ''Buteo buteo'') er en større [[rovfugl]]. Den findes fra [[Europa (verdensdel)|Europa]] til [[Asien]] og er en meget almindelig [[ynglefugl]] i [[Danmark]] med overomkring 50006000 par i [[2000]]. I [[Fugletræk|træktiden]] ([[marts]]-[[april]] og [[september]]-[[oktober]]) passerer yderligere tusinder af musvåger Danmark på deres vej til eller fra [[Sverige]]. Ca. halvdelen af de ynglende par i Danmark er [[standfugl]]e, resten, oftest ungfuglene, trækker til Vest- og Sydeuropa for vinteren.

Musvågen er 51-57 cm lang, med forholdsvis korte, brede [[vinge]]r med fem "fingre" og med et [[vingefang]] på 113-128 cm. Dens hale er ret kort og lige afskåret, og fjerdragten er yderst varieret. Både helt mørke og helt lyse individer ses, de helt lyse individer kaldes også "Børringevåger". Oversiden er oftest ensartet brunlig, mens fuglen ofte på undersiden har et lyst brystbånd. Halen er grålig med mange tværbånd og et tydeligt yderste randbånd yderst. Ved knoen på undersiden af vingen har fuglen ofte mørke pletter samt mørke randbånd.

Musvåger er meget alsidige i deres valg af føde. De spiser små [[pattedyr]] fx mus, [[krybdyr]], [[regnorm]]e, større [[insekt]]er, [[padde]]r, [[fugl]]e og [[Ådsel|ådsler]].

Musvågens jagtteknik veksler med terrænet, hvad den jager efter og årstiden. Musvågen bruger ofte en jagtteknik hvor den sidder i et [[Træ (organisme)|træ]], på en pæl, eller en stor [[sten]] og venter på et bytte. Specielt om vinteren kan man langs [[motorvej]]e tit se musvåger i denne venteposition. Her fungerer de som naturens skraldemænd, da de også lever af de trafikdræbte dyr. Om sommeren kan man se musvågen gå eller løbe efter [[biller]] og regnorme på jorden. Når musvågen jager over åbent land, svæverkredser den rundt lavt over terrænet på stive vinger, mens den spejder ned på jorden under den. Ser den et byttedyr, slår den direkte ned på det. Trods navnetMusvågen "muser" musvågensjældent som [[tårnfalk]]en. Det ses ikkeoftere såhos titfjeldvågen.

Musvågen flyver højt på himlen med stive, ikke ret dybe vingeslag. Den svæver med vingerne udbredt i et fladt "V" i sin søgen efter fødenføde eller på træk. Musvågen kredser rundt på varme opvinde til den er kommet højt op. Så samler den vingerne lidt og glider nedad til den finder en ny opadgående luftstrøm. På denne måde kan Musvåger bevæge sig over store afstande uden at bruge ret meget energi. Da Musvågen påudnytter denne[[termik]] måde er en fremragendeligesom [[termiksvævefly]]-flyver, harsøger mange svæveflyvepiloter med held søgt hen, hvor enmusvågerne musvåge har cirkletkredser.

Musvågens kald høres i yngletiden. Det er en høj mjavende lyd: Hi-æææ. De ynglende fuglepar opretholder de bedste territorier. Overvintrende trækfugle, der kommer til landet nordfra i efteråret, opretholder også territorier, som de typisk vender tilbage til år efter år. Men de må tage til takke med de mindre gode territorierområder, som standfuglene har levnet.