Smagssans: Forskelle mellem versioner

I klinisk neurologi undersøges der ikke rutinemæssigt for smagsforstyrrelser. Undersøgelsen har kun sjældent diagnostisk betydning og smagsforstyrrelserne vil ikke udgøre et større [[handicap]] for patienten.

Undersøgelsen udføres ved at patienten rækker tungen ud og der stimuleres med et smagsstof forskellige steder på tungen. Bitter smag er særlig anvendelig, dog må smagsstoffet ikke have en stærk lugt, som stimulere n. olfactorius, eller lokalt irriterende, hvilket kan stimulere [[n. trigeminus]]. Påførelsen gøres nemmest ved at dyppe en vatpind i en flydende opløsning, vatpinden stryges over tungen i lateral-dorsal retning.

 

== Henvisninger ==