Åbn hovedmenuen

Ændringer

2.208 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
ingen ændringskommentar
::[[Hannes Th. Hafstein]] til 31. marts 1909, derefter
::[[Bjørn Jonsson]]
 
== Baggrund ==
 
Få dage før forsvarskommissionen afleverede sin betænkning om deb nye forsvarsreform den 28. juli 1908 gjorde [[J.C. Christensen]] sin regering kampklar ved en rekonstruktion af regeringen, hvor bl.a. Neergaard blev ny finansminister, hvormed medlemmerne af den moderate Venstre gruppe reelt sluttede sig til [[Venstre]].
 
J.C. Christensen vidste, at de Moderate var forhadte i Venstre på grund af det forlig, som de havde indgået med [[Højre]] i [[1894]], og som havde bragt Estrup til fald, men J.C. Christensen havde brug for en stærk regering til at forhandle forsvarsreformen på plads. De Moderates og Niels Neergaard ønskede indflydelse, og da regeringen var en flertalsregering, der ene og alene bestemte den førte politik, gik indflydelsen over regeringsmagten, hvorfor tilbuddet var tillokkende.
 
På trods af den stærke regering og J.C. Christensens ønske om at gennemføre forsvarsreformen, blev der dog intet forlig. Den 8. september 1908 meldte den tidligere justitsminister [[Peter Alberti]] sig således på Københavns domhus som bedrager. Dette kunne synes som en ligegyldig sag for Regeringen Christensen. Alberti var efter regeringsomdannelsen ikke mere medlem af regeringen, og han havde ikke foretaget sig noget ulovligt gennem sin tid som minister, men på grund af de æresbevisninger, som den nye konge [[Frederik 8.]] havde tildelt Alberti på foranledning af J.C. Christensen, har kongen formentlig følt sig misbrugt og vildledt. Dermed var sagen ikke mere ubetydelig for regeringen og J.C. Christensen. J.C. Christensen måtte derfor træde tilbage og overlade embedet til Niels Neergaard.
 
Regeringen Neergaard måtte se det som sin hovedopgave at få forsvarsordningen gennem Rigsdagen. Dette lod sig imidlertid ikke gøre, og efter et års tid resulterede forsvarsspørgsmålet i en splittelse af Venstre i to fraktioner, hvormed regeringen kom i mindretal, og lod sig fælde på foranledning af J.C. Christensen. Neergaards forslag til forsvarsordningen var blevet opfattet som vendt mod [[Tyskland]], hvilket var uacceptabelt for J.C. Christensen, som hele tiden havde arbejdet for, at et dansk forsvar aldrig måtte være rettet mod Tyskland.
 
{{Arvefølge|[[Danmarks regeringer]]|[[Ministeriet J.C. Christensen]]<br>[[14. januar]] [[1905]]|[[Ministeriet Holstein-Ledreborg]]<br>[[16. august]] [[1909]]}}
Anonym bruger