Matriarkat: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Skrive
Linje 9:
==Eksempler på kvinde-dominerede samfund==
* Læsø. I Danmark havde øen Læsø en slags matrilineært slægtsskabss-system fra o. 1728 til o. 1880. Gårdmændene blev omtalt ved deres svigerfars efternavn. Og gårdene blev arvet fra far til svigersøn, hvor det i resten af landet var den ældste søn som arvede gården, på nær Bornholm, hvor det var den yngste søn som arvede gården. Årsagen var at mændene var sømænd på sejlskibene og var derfor bortrejst i landbrugs sæsonen. Dels udvandrede mange af mændene, så der manglede mænd.<ref>Side 36. Stoklund, Bjarne: "Arbejde og kønsroller på Læsø o. 1200-1900" (Placering 46.4 Læsø)</ref><ref>Side 141 - 151 "Kvindefællesskaber" (Anna Birte Ravn og Marianne Rostgård). (Placering 32.5).</ref>
* [[Lesbos]] og på andre øer i [[Grækenland]] arves jorden fra på kvindesiden, og sådan var det også i den græske oldtid. De få kvindelige forfattere vi kender fra oldtiden var alle fra denne ø. Dette skyldtes at mændene var [[sømænd]] (eller {[[pirater]]).
* [[Irokeserføderationen]] var et militært forbund, men de ældre kvinder havde stor magt fordi der var en gammel kvinde, som var leder, '''[[matriark]]''' af hvert langhus. Kvinderne kunne også blive militære ledere. Det smarte ved Irokeser samfundet var at når de overvandt en landsby, så blev fangerne opdelt efter antallet af langhuse og hver gruppe blev adopteret af den gamle kvinde som ledede langhuset. Derved blev fangerne straks integreret og fik straks en position i samfundet.
* [[Padaung]] og [[Kayah]] fra Burma er de rige mænd [[elefant]]-ryttere, dette er ikke noget hårdt arbejde men tidsrøvende, da elefanterne er personlige, selskabelige og skal passes, som en mor passer en stor tonstung baby. Ofte kræver elefanternes arbejde at manden er bort rejst i lang tid. Kvinderne er derfor nød til at kunne passe sig selv. Mændene har et selvstyre. Normalt ledet af en bror til den kvindelige høvding, matriarken.