Prinsesse [['''Charlotte Frederikke]]''' af [[Mecklenburg-Schwerin]] ([[4. december]] [[1784]] – [[13. juli]] [[1840]]) var datter af den senere [[storhertug]] [[Frederik Frantz I af Mecklenburg-Schwerin-Güstrow]] og [[prinsesse Louise af Sachsen]], blev gift med sin fætter prins Christian Frederik (den senere [[Christian 8.]]) i [[1806]] og fødte i [[1808]] en søn, den senere [[Frederik 7]]. En datter født før ægteskabet skulle være jomfru Fanny.
Prinsesse [[Charlotte Frederikke]] var meget optaget af de tanker, der tog deres udspring i [[den franske revolution]] og sværmede for tanken om det enkelte menneskes frihed på en tid med [[enevælden]]s hævdelse af det hierarkiske samfund. Da Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin sanglærer, komponisten [[Edouard du Puy]], blev parret separeret [[1809]] og skilt [[1810]]. [[Charlotte Frederikke]] blev forvist til [[Horsens]] og fik forbud mod at se sin søn igen. Hun levede et lystigt liv i [[Horsens]] fra [[1810]] til [[1829]] og drog til [[Rom]]. Hun døde i [[Rom]] i [[1840]].
[[Charlotte Frederikke]] ligger begravet på [[Camposanto Teutonico]] (den tyske kirkegård) i [[Vatikanet]]. Gravmælet for [[Charlotte Frederikke]] blev finansieret af hendes søn [[Frederik 7.]]
