Synsmåden er siden blevet anvendt for at "forklare" den manglende udvikling, som mange tidligere kolonier oplevede efter, at de havde opnået selvstændighed. Påstanden var, at de fortsat befandt sig i afhængighed af de gamle koloniale moderlande, men nu blot ikke mere i formel henseende. Betegnelsen bruges i nyere tid således om påståede former for dominans og udbytning, særligt om magtpolitiske og økonomiske relationer, og ikke altid hvilende på et formaliseret statsligt grundlag og dermed ikke antaster den udbyttede parts statslige suverænitet. I denne sammenhæng er det blevet brug blandt andet om [[USA|USA's]] udenrigspolitik. Derved undgås behændigt at rette søgelyset mod regeringens ansvar for landenes indre forhold.
== Imperialismen lever ==
Imperialismens tidsalder er langt fra forbi. Endnu i det 21. århundrede er der folkeslag, som mere eller mindre krigerisk kæmper for deres selvstændighed (blandt de mest kendte er [[ETA|baskere]] og [[Tibetanske folk|tibetanere]])<ref>se [[Tibet]]</ref>.
I mange indvandringslande, hvor indvandrerne og deres efterkommerne i antal overstiger den oprindelige befolkning (engelsk: ''aboriginals''), er disse sidstnævntes rettigheder ofte et uafklaret spørgsmål. Overherrementalitet og foragt for den stedfødte befolkning forekommer hyppigt også blandt nutidige indvandrergrupper, der sjældent end ikke prøver at skjule deres voldelige hensigter over for hjemmefødinge i indvandrerlande.
Imperialisme har således lighedspunkter med [[diktatur]]er, men adskiller sig fra disse ved, at det ''ikke'' er folk af ''samme'' folkeslag, der udøver undertrykkelsen og fratager befolkningen dennes almindelige frihedsrettigheder. Diktaturer kan udmærket godt fremme indvandrergruppers og/eller udenlandske investorers rettigheder på bekostning af den hjemmehørende befolkning for derved at befæste sig egen magtstilling.
Så længe magtsyge findes, vil der altid være bestræbelser for at skabe nye imperier. Der har alle dage eksisteret (og eksisterer endnu i dag) mennesker, der mener sig kaldede til at bestemme over andre i kraft af de magtmidler, de har til rådighed (økonomiske, militære, formelt-juridiske) og som derfor vil gribe til alle tænkelige midler for at udvide denne magt over folk, der ikke ønsker dette og som vil kæmpe – med våben eller på andre måder – mod disse overgreb. Kampen mod imperialisme er en retfærdig, men aldrig afsluttet kamp.
