Albigensiske korstog: Forskelle mellem versioner

Den katolske kirke havde altid været hård ved de udløbere af [[kristendommen]], som den opfattede som [[kætter]]ske, men før det 12. århundrede havde disse grupper været små og bestået af f.eks. omrejsende gadeprædikanter og små lokale sekter. Katharerne i Languedoc, derimod, repræsenterede en alternativ og populær massebevægelse, et fænomen, som den katolske kirke ikke havde set i de næsten 900 år siden den tidlige kristendoms [[arianisme]] og [[markionisme]]. I det 12. århundrede omvendte store dele af det nuværende Sydfrankrig sig til [[katharisme]]n, og troen spredte sig til andre områder. Sammen med andre religiøse bevægelser på denne tid, som f.eks. [[Valdensere|valdenserne]], dukkede katharismen op i de større byer. Selvom de kathariske ideer ikke var opstået i Languedoc, som var et af de mest befolkede områder i [[Europa]] på det tidspunkt, var det dér, at ideerne havde den største succes.

 

 

Katharerne fandtes især i det, der nu er det sydvestlige Frankrig ved [[Middelhavet]], der på det tidspunkt var en del af sammenslutningen af [[Catalonien]] og [[Aragonien]], også kaldet det [[Aragonien|Aragonske Kongedømme]]. De blev også kaldt albigensere efter byen [[Albi]], og der er mindst to grunde til dette: for det første bevægelsens tilstedeværelse i og omkring Albi, og for det andet fordi der blev afholdt et kirkeråd i byen i 1176, som erklærede, at katharismen var kætteri. Den politiske kontrol i Languedoc var delt mellem mange lokale fyrster og byråd. Før korstoget havde der kun være lidt undertrykkelse i området, og det kulturelle niveau har højt.