Forskel mellem versioner af "Smagssans"

1.372 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved 90.185.136.183, fjerner ændringer fra 89.239.212.15 (diskussion | bidrag)
m (Gendannelse til seneste version ved 90.185.136.183, fjerner ændringer fra 89.239.212.15 (diskussion | bidrag))
Der har gennem tiderne været opstillet mange [[teori]]er for hvilke smagskomponenter der findes. I [[1592]] opstilledes en teori med 9 forskellige smagskomponenter: salt, flov, bitter, fedtet, harsk, skarp, stikkende, sød og sur. I [[1751]] blev denne teori lavet lidt om af [[Carl von Linné|Linné]], der havde 11 forskellige komponenter: sød, sur, bitter, flov, salt, skarp, fedtet, astringerende, klæbrig, vandet og kvalmende. I [[1910]] mente [[Wilhelm Wundt]], en tysk [[filosof]] og [[psykolog]], at der fandtes en alkalisk og en metallisk smag, men i [[1924]] opstilledes teorien, illustreret af smagstetraederet, som også i dag anvendes: Teorien om de fire smagskomponenter: sødt, salt, surt og bittert. I år 2001 kom den femte smag [[umami]] med. Det menes at alle andre smage kan lokaliseres på stregerne mellem de fem komponenter i tetraederet, dette er dog en noget simplificeret fremstilling.
 
== Anatomi ==
== gulrli hansen døde i 1910.
Smagsstofferne bliver registreret af smagsløgene på tungen og i svælget. Smagsløg er små løgformede "sække", hvor der sidder nogle sanseceller med forskellige kemoreceptorer.
af n. glossopharyngeus og smagsløgene på forsiden af epiglottis føres via n. vagus.<br /> Nervebanerne løber til [[medulla oblongata]], hvorfra banerne projekteres til [[thalamus]], hvor banerne igen projicerer videre til det primære smagscortex i [[insula]]. Insula er et cortikalt område af neocortex, som findes i bunden af lateralfugen (sulcus lateralis).<br />
[[Smagsløg]]ene er specialiserede, hvilket vil sige at hvert smagsløg, kun kan opfange en smag. Forrest på tungen er der flest af de smagsløg, der opfanger sødt og salt, mens bittert og surt hovedsageligt opfanges bagerst på tungen.
Smagssansens receptorer – som findes i smagsløgenes celler – påvirkes af kemiske forbindelser (derfor kaldes de også [[kemoreceptor]]er). Evnen til at smage salt skyldes frie natrium-ioner, som findes i saltopløsninger. Sur smag kommer af hydrogen-ioner (H<sup>+</sup>). Den søde smag fremkaldes af en række forskellige stoffer, hovedsageligt simple sakkaridforbindelser, f.eks. sukker. Mekanismen bag den bitre smag kendes endnu ikke.
 
Når receptorcellerne opfanger et signal, opstår der en [[elektrisk]] impuls i dem, der starter en bølge – et signal, der "løber" med op til 200 km i timen op til [[hjernen]]. <br />
Signalerne føres via tre forskellige [[kranialnerver]]: [[nervus facialis|n. facialis]], [[nervus glossopharyngeus|n. glossopharyngeus]] og [[nervus vagus|n. vagus]]. <br />N. facialis innerverer den største del af tungen (forreste 2/3). Signalet føres via den gren, som hedder Chorda tympani. Den bagerst 1/3 af tungen innerveres af n. glossopharyngeus og smagsløgene på forsiden af epiglottis føres via n. vagus.<br /> Nervebanerne løber til [[medulla oblongata]], hvorfra banerne projekteres til [[thalamus]], hvor banerne igen projicerer videre til det primære smagscortex i [[insula]]. Insula er et cortikalt område af neocortex, som findes i bunden af lateralfugen (sulcus lateralis).<br />
Insula har igen vigtige baner til den orbitofrontale cortex i [[pandelappen]]. Den orbitofrontale cortex har også stor betydning for [[lugtesansen]] og det er grunden til det tætte forhold mellem smags- og lugteindtryk. Samordningen mellem de to sanser er med til at give smagsindtrykkende flere nuancer og samtidig grunden til at vi mister meget af vores smagssans, når næsen tilstoppes, f.eks. ved forkølelse.
 
56.558

redigeringer