Slaget ved Hastings: Forskelle mellem versioner

I den tumult, der fulgte, faldt hertug Vilhelm af sin hest. Han fik imidlertid hurtig erstattet sin hest, men på det tidspunkt var meldingen om, at hertugen var faldet, begyndt at få konsekvenser for den normanniske hær, der straks begyndte at vige. Hertug Vilhelm skulle da efter sigende have kastet sig ind foran sine flygtende mænd, skubbet hjelmen tilbage og bekendtgjort, at han ikke var død, og at normannerne skulle sejre, da der ingen mulighed var for flugt. Om dette er sandt, er svært at sige; men faktum er, at det i praksis er umuligt at vende en flygtende hær på 7000 mand. Larmen fra kamptumlen har været så høj, at en enkelt mands råb ikke har kunnet høres af alle. Normannerne kæmpede i små enheder, og det har i praksis været umuligt for en enkelt at dirigere alle tropper på en gang. Det er blevet foreslået, at hele scenariet med hertugens fald og sammenbruddet på venstre flanke har været en del af en normannisk krigslist for at lokke englændernes soldater til angreb og derved opløse skjoldborgen.

 

 

Men hertugen var ikke faldet, og han iværksatte et nyt frontalangreb med sine normanniske ryttere. Nogle få steder lykkedes det så nogenlunde at gennembryde den engelske skjoldmur, men kong Harolds centerenheder stod stadigt stærkt.