|
'''Blekingegadebanden''' var det navn pressen gav en gruppe mennesker, der fra [[december]] [[1972]] til [[maj]] [[1989]] begik [[politisk kriminalitet]] med et [[venstreorienteret]] formål; bl.a. støttede gruppen [[Folkefronten til Palæstinas Befrielse]] (PFLP). Efter opdagelsen af den lejlighed i [[København]], som var gruppens tilholdssted, beliggende Blekingegade 2, 1.th, fik sagen i [[presse]]n navn efter adressen.
Tissemand
== Gruppens historie ==
Gruppens medlemmer fik deres politiske opvækst i [[Kommunistisk Arbejdskreds]] (KAK), der blev splittet i 1978. Personerne arbejdede videre i [[Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe]] (M-KA). Idégrundlaget i disse organisationer var med legale og illegale midler at støtte befrielsesbevægelser i den tredje verden. I løbet af [[1980'erne]] blev gruppen blev anklaget for at begå en række røverier i [[bank]]er, på [[posthus]]e, i [[stormagasin]]et [[Daells Varehus]], mod en [[pengetransport]] på Lyngbygårdsvej i [[Kongens Lyngby]] i 1983,<ref>[[TV 2]] (pmol), [http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-5893280.html "Politiet tilsidesatte tip fra PET"], tv2.dk Nyhederne, 21. januar 2007.</ref> og planlagde at kidnappe [[Gad Rausing]]s søn [[Jörn Rausing]] mod en løsesum på 300 millioner danske kroner.<ref>Peter Øvig Knudsen, ''Blekingegadebanden – Den håårde kerne'', s. 246-306</ref> Hertil kom tyverier af [[våben]] og [[ammunition]] i [[Sverige]], som blev hjemført til lejligheden i Blekingegade og opbevaret dér. Efterfølgende blev syv mænd fra gruppen i 1991 idømt straffe ved Østre Landsret: [[Jan Weimann]], [[Niels Jørgensen (Blekingegadebanden)|Niels Jørgensen]], [[Torkil Lauesen]], [[Carsten Nielsen]], [[Peter Døllner]], [[Bo Weimann]] og [[Karsten Møller Hansen]].
=== Ideologi ===
{{uddybende|Snylterstatsteorien}}
Gruppens ideologiske grundlag lå i den såkaldte snylterstatsteori. Gruppen brugte den dialektiske materialisme til at finde og støtte hovedmodsætningen til den vestlige kapitalisme,<ref>Vi brugte det marxistiske begreb modsigelse i vores analyse af verden. Kort fortalt består en modsigelse af to modsatrettede kræfter, der samtidigt bekæmper og betinger hinanden. [http://snylterstaten.dk/efterspil/det-handler-om-politik.html Snylterstaten.dk]</ref> hvilket de anså folk i den tredje verden for at være. Gruppens primære formål var international solidaritet med undertrykte folk, eller som de selv skrev senere i en artikel i 2009 ''Med afsæt i vores opfattelse af virkeligheden og Snylterstatsteorien, mente vi, at modsigelsen mellem den vestlige verdens arbejdere og kapital-ejere var stærkt svækket. Arbejderklasse og kapital-ejere havde på kort sigt en fælles interesse i at hive profitter hjem fra Den 3. Verdens lande, selvom de naturligvis førte en lønkamp om fordelingen.''
KAK brød i 1969 med Kinas Kommunistiske Parti (KKP), da kineserne efter 68-oprøret mente at der var "en gigantisk revolutionær massebevægelse i Vesteuropa". Det senere M-KA fik ikke kontakt med KKP. KAK og KKP var grundlæggende uenige om mange ting, dog håbede en af KAKs ledende grundlæggere, [[Gotfred Appel]], at Kina ikke ville begå de samme fejl i opbygningen af socialisme som Sovjetunionen havde begået. KAK så det som den vigtigste praksis at støtte den 3. verdens befrielsesbevægelser, hvorimod KKP anså den vestlige verdens arbejderklasses kamp som det vigtigste<ref>[http://snylterstaten.dk/efterspil/det-handler-om-politik.html Snylterstaten.dk]</ref>.
KAK kom i 1969, gennem en palæstinenser bosat i Sverige, i kontakt med PFLP. I 1970 tog to medlemmer af KAK på PFLP træningslejre i Jordan, hvor de blandt andet lærte at skyde og fremstille bomber. Året efter tog andre medlemmer af KAK også derned.
KAK blev stiftet lang tid før 1978 – det var i 1977-78 at KAK gik i opløsning. KAK blev stiftet i 1963.
=== Drabet ved Købmagergades Postkontor ===
Det alvorligste forhold var [[drab|skuddrabet]] på den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen i forbindelse med røveriet mod [[Købmagergades Postkontor]] den 3. november 1988. Han blev dræbt af skud i hovedet, efter at et medlem af gruppen havde affyret et skud med et oversavet jagtgevær, hvorfra et hagl ramte den unge betjent i det ene øje. Blekingebanden fik et udbytte på ca. 14 mio. kr. ved røveriet.
Efterforskning af drabet, der på grund af mistanken om politiske motiver også involverede [[Politiets Efterretningstjeneste]] (PET), førte til anholdelse af fire af gruppens medlemmer i april [[1989]]. I maj 1989 kørte Carsten Nielsen, som var på fri fod, galt på [[Kongevejen (Nordsjælland)|Kongevejen]] mellem [[Holte]] og [[Birkerød]]. Carsten Nielsen havde i sin bil adressen på lejligheden Blekingegade. Politiet havde siden anholdelserne af de andre medlemmer været i besiddelse af nøgler til netop denne lejlighed, men havde på trods af en intensiv indsats ikke kunnet afsløre denne. Alt dette ændrede dette uheld på, og det førte til afsløring af lejligheden i Blekingegade med dens særdeles farlige lager af panserværnsraketter, pistoler, sprængstof, maskingevær, ammunition, teknisk udstyr og diverse drejebøger og oversigter over hidtil uopklarede røverier.
Politiet fandt også den såkaldte Z-file, der indeholdt oplysninger om cirka 500 personer af "jødisk/zionistisk oprindelse".
Oplysningerne var hovedsagelig indhentet af Bo Weimann og indeholdt også information om våbenproducerende danske firmaer og deres forbindelser til Israel samt personer der havde udtrykt sig positiv over for Israel.
Formålet var at kunne finde frem til potentielle israelske spioner.<ref>{{Cite book
| author = [[Sarah von Essen]], [[Sebastian Lang-Jensen]], [[Rasmus Mariager]], [[Ditlev Tamm]]
| title = PET's overvågning af den antiimperialistiske venstrfløj 1945-1989
| publisher =
| year =
| isbn = 89-91851-65-3
| url = http://www.petkommissionen.dk/fileadmin/bind/pet_bind9.pdf
}} Side 297-298.</ref>
Afsløringen af bandens tilholdssted førte til yderligere anholdelser af de øvrige medlemmer af gruppen.
== Retssagen ==
| 