Bipolar transistor: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) linkændr |
Benadikt (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 5:
|}
[[Fil:Two_bipolar_transistorchips_in_a_house.jpg|thumbnail|left|200px|Billedet viser to [[silicium]] transistor-chips (ca. 1*1 mm) i samme hus, der er klippet op, så chipene er synlige. Husnavnet er enten TO39 eller TO5. Stregerne foroven er en millimeterskala.]]
[[Fil:Bipolar_transistors_Silicium_based.jpg|200px|thumbnail|right|Nutidige
En '''bipolar transistor''' ('''BJT''', '''''Bipolar Junction Transistor''''') er en af flere [[transistor]]typer, som er elektriske komponenter lavet af [[halvleder]]faststof og formet som en [[elektronisk chip|chip]] og pakket ind i et [[hus]] med typisk tre [[Elektrisk tilledning|tilledning]]er (også kaldet [[Tilledningsben|ben]]). Deres formål i næsten al [[elektronik]] er at forstærke elektriske signaler ([[analog]] styring) eller fungere som en [[elektrisk kontakt]] ([[digital]] styring).
Linje 18:
Transistoren kan grundlæggende anvendes på tre måder kaldet [[jordet emitter]]-, [[jordet kollektor]]- og [[jordet basis]]-kobling i [[fagsprog]].
Efter en del forsøg
Så er spørgsmålet, om man skal anvende [[spænding]]er eller [[elektrisk strøm|strømme]] som indgangs- og udgangssignaler. Selvfølgelig vil de [[fysik|fysiske]] størrelser strøm og spænding begge være tilstede, men hensigten er at finde et reproducerbart eksperiment, som kan forstærke (eller styre) signaler.
Linje 24:
=== Polaritet ===
En bipolar transistor findes i to polariteter; '''NPN''' og '''PNP''':
* En NPN
* En PNP
=== BC550: fysiske grænser ===
Linje 43:
Bliver nogen af ovenstående grænser højere end det opgivne, vil [[fabrikant]]ens tekniske data, opgivet for transistoren, ændre sig permanent. Det er som regel til det dårligere.
Fabrikanten har målt, at der er en [[varmemodstand]] mellem chippen og den omgivende luft på 250 K/W. K står for
Er den omgivende lufttemperatur 25 °C, må der maksimalt afsættes følgende effekt i chippen:
<br /><math>\frac{T{max chip} - T_{luft}}{Modstand_{chip til luft}} = \frac{150-25}{250} = 0,5
=== Forsøg 1: spændingsstyring ===
-Vi sætter: Vce=5
Ved anvendelse af spændingsstyring af input (Vbe), finder man ud af Ic stiger og falder kraftigt med
=== Forsøg 2: strømstyring ===
-Vi sætter igen: Vce=5
Ved anvendelse af strømstyring af input (Ib), finder man ud af, at strømmen Ic er næsten en konstant faktor af Ib. Fordi Ic/Ib næsten er konstant for varierende Ib, har man givet den et navn: Strømforstærkningsfaktoren og benævnelsen beta, Hfe eller hFE. Den er nogenlunde konstant overfor Tchip
(Faktisk er det hældningen ΔIc/ΔIb som er mest interessant i signalforstærkere).
=== Hvorfor er det interessant med strømforstærkning? ===
Det er det fordi vi er interesseret i at forstærke [[signal]]er. Det at forstærke vil sige at gange med en fast [[Faktor (matematik)|faktor]], uafhængig af input-signalets styrke. F.eks. er spændingen mellem en svag og stærk [[radiokanal]] 7,5
Kort og godt opfører en transistor i [[fælles emitter]]-kobling i det lineære arbejdsområde omtrent som en strømstyret [[strømgenerator]].
|