Lensmand: Forskelle mellem versioner

I midten af det [[16. århundrede]] [[1561]] kom de kgl. privilegerede byer ([[købstad|købstæderne]] i et underordnelsesforhold til de kongelige lensmænd; de kongelige befalinger bleve hyppig meddelte købstadsøvrighederne gennem lensmændene, der også på Kongens Vegne toge del i købstadsøvrighedens beskikkelse. Den form for regulering supplerede de mange specielle [[Kongebrev]]e, som blev udstedt af [[Danske Kancelli]]. Lensmændene optrådte på Kongens Vegne; mæglende i byernes tvistigheder, de førte tilsyn med rettens pleje i [[Købstad|købstæderne]], især hvad de offentlige sager angik, med udrustninger (af Skibe og Mandskab), der vare pålagte købstæderne; dog blev dette sidste også ofte besørget af særlige kommitterede. Ifølge Anordning af [[1582]] havde de desuden tilsyn med de gejstlige i købstæderne, havde Kirkerne og deres Indtægter i forsvar; fremdeles påså de ifølge særlig befaling, at visse love iagttoges i købstæderne, således om ret Mål og Vægt, Forbud mod Udførsel osv.

Lensmanden havde i opdrag at indkræve Kronens afgifter i sit [[len]]s kreds og aflægge regnskab herfor. Til gengæld nød han med sin familie et personligt underhold på [[lensslot]]tet eller [[lensgård]]en foruden en række andre individuelt aftalte privilegier. Det var desuden deres opgave, når Kongen var på rejse, at opvarte majestæten så vel som [[hofsinde]]rne og deres følge, ofte i fællesskab med den nærmeste købstad, som blev aflagt besøg. Når Kongen reiste i embeds medfør skulde [[lensmændene]] modtage ham, og i mange [[lensbrev]]e var der fastsat et vist antal nætter, hvori de skulde beholde ham, og en lige pligt pålå også [[købstæderne, dog næppe alle.

I [[Jylland]] nævnes alle [[købstæder som natteholdspligtige på [[Kolding]], [[Skanderborg]], [[Nibe]] og [[Løgstør]] nær. Det nattehold, der således skulde præsteres af en købstad, har naturligvis været regelbundet; almindelig var det een, undertiden to nætter; undertiden vare to [[købstæder, eller en [[lensmand]] og en købstad i kompagni om at præstere et hold. Når Kongen havde opbrugt disse nattehold på sin rejse, måtte han betale for sit ophold. Denne ubehagelighed anførte [[Frederik I]] som retfærdiggørelse for, at han opholdt sig mere i [[hertugdømmerne]] end her.

Om de kgl. nathold, [[borglejer]] og [[Gjæsteri]] under [[Christian III]] og [[Frederik II]] og [[købstædernes forhold hertil, se '''Jacobsen: Historisk Tidsskrift II'''. S. 1 ff.

Selv hvor natteholdet var indskrænket til én nat, ansåes det dog for en betydelig byrde på grund af det store følge, som Kongen førte med sig (ofte c. 200 personer), og som skulde huses og bespises. I en [[Anordning (lov)|kgl. Anordning]] fordres således foder til 280 heste. Hvor det kunde ske, søgte [[købstæderne derfor at præstere en pengesum i stedet: [[1561]] har således [[Hjørring]] præsteret 80 Rd., [[Skagen]] og [[Thisted]] 150 Rd. hver i stedet for et hold. Ligeledes måtte [[købstæderne deltage i at befordre Kongen fra det] ene sted til det andet, især pålå det dem at befordre kongen over vandet. Nattehold måtte præsteres ikke blot til Kongen, Dronningen og deres følge, men også til [[hofsinder]]ne, der bleve sendte ud alene, og de måtte huses og beværtes såvel af [[købstæderne som af [[lensmændene. Det var ikke usædvanligt, at følget deelte sig, for at man kunde nyde alle de nattehold, man havde ret til at opkræve.

En anden byrde, der påhvilede såvel [[købstæderne som [[lensmændene, var at ordne [[borgleje]], dvs.sørge for fast indkvartering for enkelte kongelige hofsinder eller krigere; det var en måde, hvorpå en mere varig forsørgelse af disse personer kunne ordnes; således lagdes gamle personer af denne art i borgleje som en slags [[alderdomsforsørgelse for dem; ligeledes lå hofsinder eller krigsfolk i borgleje for nogen tid, når Kongen ikke behøvede deres tjeneste.

Vidnesbyrd om magtmisbrug haves fra den latinske Forordning 1282: ''»Alle Misbrug, der vare indførte mod Provindsens Love og Vedtægter, skulde afskaffes, især Bønderne ikke tvinges til at føre Kongens Victualier ud over [[HerredetsHerredet]]s Grændser, ikke til at bygge og istandsætte Møller, Gårde og Slotte videre, end fra gammel tid havde været Pligt, ikke til at levere Gæs og Høns o. s. v., mere end efter gammel Sædvane m. m.«''

I Norge er ''lensmannen'' indehaveren af politimyndigheden i [[bygd]]erne]]. [[Lensmann]]en er en mellemting mellem [[sognefoged]] og [[landbetjent]]. Lensmannsembedet (bondelensmændene) opstod i [[1270'erne]].