Forskel mellem versioner af "Norsk (sprog)"

33 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
Robot: Kosmetiske ændringer
m (Robot: Kosmetiske ændringer)
|navn=Norsk
|indfødtnavn=norsk
|udtale={{IPA|[nɔʂk]}} (østnorsk)<br /> {{IPA|[nɔʁsk]}} (vestnorsk)
|steder={{flag|Norge}}
|talere= 5. millioner
|fam4=[[Vestnordiske sprog|Vestnordisk]]
|nation= {{flagland|Norge}}, [[Nordisk Råd]]
|sprognævn=[[Språkrådet (Norge)|Språkrådet]] (Bokmål og Nynorsk)<br />[[Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur|Det Norske Akademi]] (Riksmål)
|iso1=no</tt> – Norsk <br /> <tt>nb</tt> – [[Bokmål]] <br /> <tt>nn</tt> – [[Nynorsk]]
|iso2=nor</tt> – Norsk<br /> <tt>nob</tt> – [[Bokmål]]<br /> <tt>nno</tt> – [[Nynorsk]]
|iso3=nor
}}
Norsk kan føres tilbage til de [[vestnordiske sprog|vestnordiske]] dialekter af [[norrønt]], som også [[islandsk]] og [[færøsk]] er udgået fra, men afstanden til disse ''ønordiske'' sprog er i dag langt større end afstanden til de [[østnordiske sprog]] dansk og svensk. Det er vanskeligt at afgrænse norsk mod svensk og dansk efter rent sproglige kriterier; i praksis kan ''moderne norsk'' siges at være de skandinaviske [[dialekt]]er og [[standardsprog]], som har geografisk tilknytning til [[Norge]].
 
Norsk som [[skriftsprog]] blev fra [[senmiddelalderen]] erstattet af dansk skriftsprog. Videreførelsen af det danske skriftsprog blev senere kaldt [[riksmål]] og [[bokmål]]. Dette sprog var frem til retskrivningsreformen af 1907 identisk med dansk. Midt i 1800-tallet opstod [[landsmål]], senere [[nynorsk]], som et alternativt skriftsprog baseret på flere [[norske dialekter]]. Dette gav stødet til [[den norske sprogstrid]], en langvarig strid mellem tilhængere af de forskellige målformer og retskrivninger. Omkring 87–89&nbsp; % af nordmændene bruger i dag bokmål som deres vigtigste skriftsprog, mens resten bruger nynorsk.
Når det gælder norsk som [[talesprog]] må der sondres mellem norsk i historisk forstand og ''moderne norsk'' talesprog. ''Moderne norsk'' består dels af de traditionelle [[norske dialekter]], som bruges i det meste af Norge, og dels af [[standardsprog]], hovedsagelig [[standard østnorsk]], som har deres genetiske (historisk-lingvistiske) oprindelse i dansk talemål. Standard østnorsk indtager en særstilling, ved at dette standardsprog ikke er en norsk dialekt og i høj grad har fortrængt de stedbundne dialekter i [[Østlandet]], dvs. de østnorske talemål.
 
''Moderne norsk'' talesprog kan inddeles i [[norske dialekter]] samt [[standardsprog]], som har deres genetiske oprindelse (sproglige stamtræ) i [[dansk sprog]], særlig repræsenteret ved [[dannet dagligtale]] og den moderne videreførelse af dette talesprog, [[standard østnorsk]]. Standardsprog kan også regnes som [[sociolekt]]er for byborgerskabet i de østnorske byer, samt [[Bergen]] og [[Trondheim]]. De norske dialekter er derimod de traditionelle stedbundne, lokale talemål med rødder i talemålet før [[dansketiden]]. Standardsprog, dialekter og (dansk) skriftsprog har gennem århundrerne gensidigt påvirket hinanden.
 
=== Norske dialekter ===
[[Fil:Norwegian dialects.PNG|right|thumb|180px|Kortet viser de fire hovedgrupper af norske dialekter: nordnorsk i gult, trøndersk i mørkeblåt, vestlandsk i orange og østlandsk i lyseblåt.]]
Norsk talesprog er i synkront perspektiv kendetegnet af relativt store dialektforskelle og stærke, livskraftige dialekter. Dialektforskellene kan blandt andet tilskrives store geografiske afstande, og at fjeldandskabet har begrænset kontakten mellem folk i tidligere tider. Det specielle ved Norge er den stærke stilling dialektbrug har fået i nyere tid. Med undtagelse af situationer hvor man er bundet af manuskript, er det relativt usædvanligt for dialekttalende at lægge om til et af «standardsprogene», selv i mere formelle sammenhænge.
Man skelner mellem to hovedgrupper af dialekter i Norge, østnorsk og vestnorsk. De østnorske dialektene tales på [[Østlandet]], i [[Trøndelagen]] og i [[Nordmøre]]; de vestnorske dialektene tales i [[Agder]]-fylkerne, på [[Vestlandet]] inklusive [[Sunnmøre]] og [[Romsdal]], og i [[Nordnorge]]. Hovedkriteriet for skillet er den såkalte ''[[jamvekt]]slov'': i østnorske dialekter blev de tryklette endevokaler fra norrønt svækket til ''e'' eller bortfalder i ord med lange (og dermed mere betonede) rodstavelser, men holder sig uændret i ord med korte rodstavelser. Et andet særtræk ved østnorske dialekter er, at de har tykt l, hvor skriftbilledet har «l» eller «rd». Den mest iørefaldende forskelle er imidlertid, at østnorske dialekter har [[lavtone]], mens vest- og nordnorske har [[højtone]], det vil sige, at et ord som «Bergen» har initial lav tone i Østnorge, men høj eller faldende tone i Vest- og Nordnorge.
Det østnorske dialektområde kan inddeles i [[østlandsk]] og [[trøndersk]], og det vestnorske område kan inddeles i [[vestlandsk]] og [[nordnorsk]].
 
=== Standardsprog og sociolekter ===
Udover norske dialekter finder man flere standardsprog i Norge: [[Standard østnorsk]] (tidligere [[dannet dagligtale]]) i Østlandet, [[penbergensk]] i Bergen og [[fintrønder]] i Trøndelagen. Disse talemål kan opfattes som både [[standardsprog]] og [[sociolekt]]er. Det højere talemål adskiller sig særlig i [[morfologi (lingvistik)|morfologi]] fra de omkringliggende dialekter, og hører hverken til de østnorske eller vestnorske dialekter. De er ikke norske dialekter i lingvistisk forstand, men en del af talesproget i Norge som sammen med dialekterne udgør moderne norsk.
 
== Skriftsprog ==
=== Alfabet ===
Det norske alfabet er siden 1955 identisk med det danske og har 29 bogstaver. Det bygger på [[det latinske alfabet]], og har i tillæg de tre [[vokal]]er ''æ'', ''ø'' og ''å'', som har deres plads i slutningen af alfabetet.
{| border=0 cellpadding=4 cellspacing=1 style="padding:0 .5em .2em; border:1px solid #999; margin:1em 0;"
Nogen vokaler kan modificeres ved at bruge [[Diakritisk tegn|diakritiske tegn]]: ''é'', ''è'', ''ê'', ''ó'', ''ò'', ''â'', og ''ô''. På nynorsk kan også ''ì'', ''ù'' og ''ỳ'' forekomme. De diakritiske tegn er ikke obligatoriske, men kan i nogle tilfælde adskille forskellige betydninger af ordet, fx ''[[:wikt:for|for]]'', ''[[:wikt:fór|fór]]'', ''[[:wikt:fòr|fòr]]'' og ''[[:wikt:fôr|fôr]]'' på nynorsk. Visse låneord bliver skrevet med andre diakritiske tegn, særlig ''ü'', ''á'' og ''à''.
 
=== Målformer ===
[[Fil:Jamstillingsvedtaket 1885.png|right|thumb|Sidestillingsbeslutningen af 1885, hvor det hed at «det norske Folkesprog som Skole- og officielt Sprog sidestilles med vort almindelige Skrift- og Bogsprog».]]
[[Fil:Målformer i Norge.png|right|thumb|Målformer efter kommune{{legend|#00C7F4|2=Nynorsk}}{{legend|#FD6C52|Bokmål}}]]
Før 1885 havde norsk kun én officiel målform, og dette skriftsprog var i alt væsentlighed identisk med dansk. Sproget gik under forskellige navne, men blev i 1800-tallet stort set bare kaldt norsk. Gennem [[Ivar Aasen]]s arbejde med at skabe sproget [[landsmål]] blev der etableret en situation med to skriftlige målformer. I 1885 vedtog Stortinget at bede regeringen, «om at træffe fornøden Forføining til at det norske Folkesprog som Skole- og officielt Sprog sidestilles med vort almindelige Skrift- og Bogsprog».
 
==== Riksmål og bokmål ====
Videreførelsen af det danske skriftsprog var i hovedsagen identisk med skriftsproget i Danmark indtil 1907, med undtagelse af nogen få enkeltord. Både dansk og norsk gennemgik i 1800- og 1900-tallet en gradvis reform af skriftsproget. Gennem reformerne i 1907 og 1917 gik det sprog, som dengang var kendt som [[riksmål]] og som i 1929 fik det officielle navn [[bokmål]], fra at være nærmest identisk med dansk til at få et mere fornorsket uttrykk. Udviklingen af dette skriftsprog blev fra 1938 præget af strid mellem de som ville smelte sproget sammen med nynorsk for at skabe et «[[samnorsk]]», og de som modsatte sig denne udvikling. Da [[den norske sprogstrid]] brød ud for alvor tidligt i 1950-erne begyndte [[Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur]] at lave en alternativ retskrivning, der blev kaldt [[riksmål]], som blev brugt af store dele af hovedstadspressen anført af [[Aftenposten]]. Efter at samnorskpolitikken havde vist sig mislykket, blev [[Vogt-komitéen]] («sprogfredskomiteen») nedsat, noget som resulterede i en reform af officielt bokmål i 1981 i konservativ retning. I 2005 fulgte endnu en reform som nærmest eliminerede forskellene mellem riksmålsnormalen og (moderat) bokmål.
I dag rummer den officielle variant af bokmål, som normeres af Språkrådet, både former som kaldes [[moderat bokmål]] og former som kaldes [[radikalt bokmål]]. Moderat bokmål er mere eller mindre identisk med Det Norske Akademis riksmålsnorm.
 
==== Landsmål, nynorsk og høgnorsk ====
Ivar Aasens oprindelige [[landsmål]] fik ved Stortingsvedtag i 1929 navnet [[nynorsk]]. [[Samnorsk]]politikken førte fra 1938 til at en lang række «bokmålsformer» blev taget ind i nynorsk. I dag rummer nynorsk, som officielt normeret af Språkrådet, mange forskellige former. Tilhængere af Ivar Aasens oprindelige skriftsprog, den mest konservative variant af nynorsk, kalder dette sprog [[høgnorsk]], som bliver fremmet af [[Ivar Aasen-sambandet]].
 
==== Brug af målformerne ====
Af Norges 431 kommunener, har 160 bokmål som officiel målform og 114 nynorsk, mens 157 kommuner er sproglig neutrale. De fleste kommuner med nynorsk som målform ligger i [[Vestlandet]], [[Sørlandet]], i [[Gudbrandsdalen]], [[Hallingdal]] og [[Vest-Telemark]]. Per 1. juli 2009 har de tre fylker ([[Møre og Romsdal]], [[Sogn og Fjordane]] og [[Hordaland]]) med nynorsk som målform 829 417 indbyggere. De to fylker ([[Østfold]] og [[Vestfold]]) med bokmål som målform har 500 254 indbyggere. De fire fylker ([[Møre og Romsdal]], [[Sogn og Fjordane]], [[Hordaland]] og [[Rogaland]]) med nynorsk som flertalsmålform har 1 253 610 innbyggere. De ni fylker ([[Østfold]], [[Akershus]], [[Hedmark]], [[Oppland]], [[Buskerud]], [[Vestfold]], [[Vest-Agder]], [[Nordland]] og [[Finnmark]]) med bokmål som flertalsmålform har 2 140 590 indbyggere.<ref>[http://www.regjeringen.no/nb/dep/kkd/dok/regpubl/stmeld/19971998/stmeld-nr-13-1997-98-/15.html?id=315687 Kultur- og kirkedepartementet - Målvedtak i kommuner og fylkeskommuner]</ref>
 
=== Mellemnorsk ===
Det norske sprog fra [[Sorte død|sortedøden]] til [[reformationen]] i 1536 kaldes ''mellemnorsk''. På ny gik norsk ind i en periode med store forandringer og forenklinger. De samme endringer skete i stor grad i svensk og dansk, sådan at afstanden mellem de skandinaviske sprog ikke øgedes betydeligt. En vigtig drivkraft i sprogændringerne i denne periode var den udstrakte kontakt med hanseatiske handelsmænd, det vil sige nordtyskere, og deres nedertyske sprog. Ikke mindst gælder det ordforråd som i stor grad blev byttet ud. Skandinaver og nordtyskere kunne således forstå hverandre, men med det resultat, at afstanden til de ønordiske sprog islandsk og færøsk øgedes, og det nordiske sprogområde blev definitivt delt.<ref name="Torp"/>
På grund af [[Kalmarunionen]] fra 1397 og derefter [[Danmark-Norge|unionen med Danmark]] blev dansk skriftsprog stadig mere brugt i Norge. Norsk holdt sig bedst i de såkaldte [[bondebreve]], som i hovedsagen var sagsdokumenter fra retsvæsenet. Her finder man skriftlig norsk langt op i 1600-tallet.
 
=== Nynorsk ===
[[Fonologisk tryk|Tryk]] i norsk falder på den sidste tunge stavelse i stammen ordets stamme. I den oprindelige norske del af ordforrådet indebærer dette at trykket falder på første stavelse:
 
* ''kas''.te, ''hes''.te.ne, ka.ta.ma.''ra''.nen, ''te''.ve.en, for.''stå''.e.lig
 
I sammensætninger falder hovedtrykket på sammensætningens første led; senere led får bitryk.
 
* ka.ta.ma.'''ran'''.''te''.ve.en, '''ko'''.ne.''bå''.ten
 
En del ord følger dog ikke denne regel. Disse skal være mærket som undtagelser i leksikon, således at stammens sidste stavelse er „usynlig“ for trykplacering. Dette gælder blandt andet låneord med endelsen ''-or'', og en del andre ord.
 
* pro.''fes''(.sor), ''lek''(.tor), ''ko''.le(.ra),
 
=== Tonefald ===
 
=== Adjektiver ===
Norske [[adjektiv]]er bliver bøjet i [[grad]] (''fin – finere – finest'') og genus. Med undtagelse af ''liten'' (''lita, lite''), og i nogen dialekter andre adjektiver på -en, er opposition mellem [[maskulinum]] og [[femininum]] neutralisert, og bare [[neutrum]]sformen er afvigende. Bøjning i køn gælder kun adjektiver i positiv ubestemt ental, gradbøjede adjektiver, og adjektiver i flertal og/eller bestemt form (''finere, finest, fineste, fine'') har ikke genusbøjning.
 
Adjektiverne bliver bøjet i bestemthed og numerus, som substantiver. De adskiller sig alligevel fra hverandre ved, at de ved substantivene er inherente kategorier, hvor adjektivene retter sig etter substantivet. Eksponenterne for de ulige træk i hver kategori er også helt forskellige fra de eksponentene som findes indenfor substantivbøjningen. Flertal bliver udtrykt med ''-e'' for adjektivene, men med blandt andet ''-er'' for substantivene (''gul'''e''' sol'''er''''').
 
=== Søgbare norske ordbøger ===
* [http://www.dokpro.uio.no/perl/ordboksoek/ordbok.cgi? Søg i Bokmålsordboka og Nynorskordboka]
* [http://www.riksmalsforbundet.no/ordliste/ Riksmålsfobundets ordliste]
* [http://www.rimordbog.dk/orcapia.cms?aid=1&dl=no&w= Rimordbok (på dansk og norsk)]
* [http://decentius.hit.uib.no/lexin.html Lexin (ordbøger for indvandrere)]
* [http://www.sprakradet.no/Ordboeker/Soek/ Språkrådets ordbøger]
* [http://www.sprakradet.no/Ordboeker/ Språkrådets ordlister (se venstre margin)]
* [http://www.ivarmedia.as/nordisknordisk.htm Nordiske ordbøger]
 
== Se også ==
* [[Samisk (sprog)#Norge|Kommuner i Norge hvor samisk er officielt sprog]]
* [[Russenorsk]]
* [[Kebabnorsk]]
* [[Svorsk]]
* [[Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur]]
* [[Noregs Mållag]]
* [[Riksmålsforbundet]]
 
== Eksterne henvisninger ==
549.791

redigeringer