Utstein kloster: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Rennesøy ved hjælp af Hotcat
m Robot: Kosmetiske ændringer
Linje 4:
[[Fil:Utstein_kloster_04B.jpg|thumb|Utstein kloster.{{Byline|Frode Inge Helland}}]]
 
'''Utstein kloster''' er et [[kloster]] på [[Klosterøy]] i [[Rennesøy]] kommune nord for [[Stavanger]] i [[Rogaland]] [[fylke]] i [[Norge]]. Klosterøy er den vestlige del af [[Mosterøy]]. Klosteret var et [[augustiner]]kloster viet til [[Sankt Laurentius]] og underlagt [[Stavanger bispedømme|biskoppen i Stavanger]].
 
Utstein er landets eneste bevarede klosteranlæg fra [[middelalder]]en, med både kirken og nedre etage af øst- og sydfløjen stående og i brug. Klosteret ligger dominerende, som et lukket kompleks omkring en kvadratisk klostergård i et åbent landskab, og med vid udsigt.
Linje 10:
For det meste boede her ikke mere end 10 – 12 [[munk]]e, men der ud over folk i tjeneste som stod for landbrug, husbygning og madlavning. Klosteret havde betydelige jordejendomme og kunne brødføde omtrent 250 mennesker.
 
Klosteret er hovedsagelig bygget i sten og med portaler og vinduer i [[klæbersten]]. Klæbersten blev formentlig hentet lokalt fra [[Ertenstein]] på [[Rennesøy]] og fra Åmøy.
 
== Historie ==
 
Traditionelt er oprettelsen af Utstein kloster knyttet til [[Magnus Lagabøte]]. Han fik ''Rygjafylket'' i [[len]] i [[1257]] og skal i årene som fulgte i stor grad have holdt til i [[Stavanger]]. Man har ment at han i denne periode også startede opførelsen af en ny [[kongsgård]] på Utstein. Efter at faren, [[Håkon 4. Håkonsson|Håkon Håkonsson]], døde i [[1263]], blev Magnus konge. Han havde da ikke længere brug for Utstein, og lod [[Olavsklosteret i Stavanger]] overtage stedet med den påbegyndte kongsgård. Imidlertid nævnes dette forhold ikke i Magnus Lagabøtes [[testamente]], og det kan støtte den opfattelse at klosteret på Utstein blev opført omkring midten af [[1260'erne]] som en videreførelse af Olavsklosteret.
 
Klosteret har været befæstet. Det blev hærget af brand to gange i 1500-tallet. Det første angreb fandt sted i 1520'erne, da biskop Hoskold af Stavanger angreb klosteret. Efter [[reformationen]] blev det i [[1539]] stormet og brændt ned af [[Christoffer Trondsen|Christoffer Rustung]].
 
Klosteret ophørte ved indføringen af [[reformationen]] i Norge (1536) da den katolske kirkes ejendomme blev inddraget og lagt til kronen. Siden kom klosteret på flere hænder. I [[1537]] fik [[Trond Ivarson]] klosteret som len. Han var forpligtet til at tage vare på munkene, men hvad siden skete med klosterfolket fortæller kilderne ikke noget om. Antagelig var mange af dem ældre mennesker.
 
[[Erik Urne]] ([[1601]]–[[1630]]) fik omdannet klosterets kirke til sognekirke. Her bidrog flere af de store kunstnerne man indregner under [[stavangerrenæssancen]], blandt andre [[Lauritz Snekker]], som stod for altertavlens udformning, og [[Gottfried Hendtzschel]] som malede denne.
 
Anlægget stod ubeboet i længere tid og forfaldt. Familien Garmann overtog klostergodset i 1706. Da [[Christopher Garmann]] flyttede ind i [[1750]] blev bygningerne sat i stand og stærkt forandret. Familien Schanche overtog klosteret 1885. Koret i kirken blev overført til staten i 1899. Omkring [[1900]] blev kirkens kor og tårn restaureret. Frem til [[1930'erne]] var klosterbygningerne beboelseshuse. Det øvrige anlæg blev sat i stand i [[1950'erne]] og [[1960'erne]].
 
Klosteret ejes i dag i sin helhed av Stiftelsen Utstein Kloster. Det drives som [[museum]], kursus- og konferencested, selskabslokale og til koncerter. Store dele af anlægget er åbent for publikum i museets åbningstider.
 
[[FileFil:Døpefont.jpg|thumb|Den øverste del af [[døbefont]]en af klæbersten i klosterkirken på Utstein Kloster er fra midten af 1100-tallet. På hver side er der indhugget to palmetter (dvergpalme) ved siden af hinanden. På den ene siden er der spor efter en trebåndsfletning. {{byline|Jørg Eirik Waula}}]]
 
<gallery>
Linje 47:
* Lexow, J. H.: (1987) ''Utstein kloster i middelalderen.'' I: FNFB. Årbok 1987. s.155-168
 
== Eksterne kilder og henvisninger ==
{{Reflist}}
{{commonscat|Utstein kloster}}
Linje 56:
* [http://www.forskning.no/Artikler/2004/august/1087377459.86 Forskning.no: Klosterøyas historie]
* [http://www.museumstavanger.no/Portals/48/Biblioteket/Aarbokartikler%201960-1969/1961%20Utstein%20kloster%20etter%20reformasjonen.pdf Stavanger Museums Årbok 1961: Jan Hendrich Lexow, Utstein Kloster etter reformasjonen]
 
 
[[Kategori:Rogaland]]
 
[[Kategori:Klostre i Norge]]
[[Kategori:Herregårde i Norge]]