Det danske mindretal i Sydslesvig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 8 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q682109
lidt til
Linje 1:
[[Fil:Flensborghus.JPG|thumb|175px|Flag benyttet på [[Flensborghus]] der viser de [[Sønderjyllands våben|slesvigske løver]]]]
[[Fil:Südschleswig.png|thumb|175px|Sydslesvig med tyske, danske og nordfrisiske stednavne]]
'''Det danske mindretal i Sydslesvig''' (ogsåeller '''danske sydslesvigere''') omfatterer ca.betegnelsen 50.000for tyskede statsborgeredanske eller dansksindede i [[Sydslesvig]] syd for den dansk -tyske grænse. Mindretallet omfatter idag cirka 50.000 tyske statsborgere.
 
== Historie ==
De danske sydslesvigere står for en del institutioner i regionen.
{{uddybende|Sydslesvig|Hertugdømmet Slesvig}}
[[Dansk Skoleforening for Sydslesvig|Dansk Skoleforening]] driver eget skolevæsen med 48 danske skoler. Blandt dem er også de to danske gymnasier [[Duborgskolen]] i Flensborg og [[A.P. Møller Skolen]] i Slesvig by. Lidt syd for Flensborg ligger [[Jaruplund Højskole]]. [[Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig|Dansk Centralbibliotek]] driver centralbiblioteket i Flensborg og fire folkebiblioteker. Desuden findes [[Dansk Kirke i Sydslesvig]], [[Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig|Dansk Sundhedstjeneste]], dagbladet [[Flensborg Avis]] og mange kulturelle foreninger.
Mindretallet opstod efter [[genforeningen i 1920]], da den sydlige halvdel af Slesvig med op til 20.000 dansksinede forblev under tysk styre <ref>Jürgen Kühl: ''Die dänische Minderheit in Preußen und im Deutschen Reich 1864-1914'', I:Hans Henning Hahn og Peter Kunze (udg.): ''Nationale Minderheiten und staatlichen Minderheitenpolitk in Deutschland im 19. Jahrhundert'', Berlin 1999, side 131.</ref>, mens [[Nordslesvig]] kom til Danmark. Historien går dog tilbage til før den [[anden slesvigske krig]] i 1864, hvor Danmark mistede hele [[Sønderjylland]] til [[Preussen]]. Befolkningen i den sydlige halvdel af [[Slesvig (område)|Slesvig]] (bortset fra Flensborg) var på det tidspunkt overvejende tysksindet, men der blev talt dansk ([[sønderjysk]]) ned til [[Husum (Slesvig)|Husum]], [[Slesvig by]] og [[Slien]] indtil år 1800. Grænsen mellem dansk og tysk befolkning gik i middelalderen lidt nord for [[Ejderen]] omtrent mellem [[Husum]] og [[Egernførde]] <ref>Lars N. Henningsen: ''Under Danmark'', I: Sydslesvigs danske historie'', Flensborg 2013, side 13.</ref>
 
== Institutioner ==
Den største forening er [[Sydslesvigsk Forening]] (SSF) med cirka 14.000 medlemmer. De danske idræts- og ungdomsforeninger samles i [[Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger]] (SdU). Politisk bliver det danske mindretal repræsenteret af [[Sydslesvigsk Vælgerforening]] (SSV eller SSW). [[Det sydslesvigske Samråd]] er organisationernes samarbejdsorgan.
De danske sydslesvigere står for en del institutioner i regionen. [[Dansk Skoleforening for Sydslesvig|Dansk Skoleforening]] driver eget skolevæsen med 4846 danske skoler. Blandt dem er også de to danske gymnasier [[Duborgskolen]] i Flensborg og [[A.P. Møller Skolen]] i Slesvig by. Lidt syd for Flensborg ligger [[Jaruplund Højskole]]. [[Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig|Dansk Centralbibliotek]] driver centralbiblioteket i Flensborg og fire folkebiblioteker. Desuden findes [[Dansk Kirke i Sydslesvig]], [[Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig|Dansk Sundhedstjeneste]], dagbladet [[Flensborg Avis]] og mange kulturelle foreninger.
 
Den største forening er [[Sydslesvigsk Forening]] (SSF) med cirka 14.000 medlemmer. De danske idræts- og ungdomsforeninger samles i [[Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger]] (SdU). Politisk bliver detde danske mindretalog frisiske sydslesvigere repræsenteret af [[Sydslesvigsk Vælgerforening]] (SSV eller SSW). [[Det sydslesvigske Samråd]] er organisationernes samarbejdsorgan.
Den danske støtte til Sydslesvig administreres af det af [[Folketinget]] udpegede [[Sydslesvigudvalget|Sydslesvigudvalg]]. Dertil kommer en række folkelige, danske foreninger i Kongeriget, som støtter det danske mindretal, såsom [[Grænseforeningen]], [[Slesvig-Ligaen]] og [[Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945]].
 
[[De danske årsmøder i Sydslesvig]] er en årlig tilbagevendende festweekend i starten af juni med arrangementer i hele regionen.
== Historie ==
 
Mindretallet opstod efter [[genforeningen i 1920]], da den sydlige halvdel af Slesvig forblev under tysk styre, mens [[Nordslesvig]] kom til Danmark. Historien går dog tilbage til før den [[anden slesvigske krig]] i 1864, hvor Danmark mistede hele [[Sønderjylland]] til [[Preussen]]. Befolkningen i den sydlige halvdel af [[Slesvig (område)|Slesvig]] (bortset fra Flensborg) var på det tidspunkt overvejende tysksindet, men der blev talt dansk ([[sønderjysk]]) ned til [[Husum (Slesvig)|Husum]], [[Slesvig by]] og [[Slien]] indtil år 1800.
Den danske støtte til Sydslesvig administreres af det af [[Folketinget]] udpegede [[Sydslesvigudvalget|Sydslesvigudvalg]]. Dertil kommer en række folkelige, danske foreninger i Kongeriget, som støtter det danske mindretal, såsom [[Grænseforeningen]], [[Slesvig-Ligaen]] og [[Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945]].
 
== Se også ==
Line 20 ⟶ 24:
* [http://www.syfo.de/ Sydslesvigsk Forening]
* [http://www.xn--grnsen-qua.dk/category/blogkategorier/sydslesvig Baggrund og debat på Grænsen.dk om mindretallet]
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
[[Kategori:Sydslesvig]]