Påskekrisen (1920): Forskelle mellem versioner

Umiddelbart efter [[Tyskland]]s nederlag i [[1. verdenskrig]], krævede de danske sønderjyder på Aabenraa-mødet d. 17. november 1918 at få gennemført en folkeafstemning i landsdelen, for at opnå genforening med Danmark. Dette ønske fremførte de dansksindedes medlem af den tyske rigsdag, [[H.P. Hanssen]] i rigsdagen, hvor kravet fandt opbakning særligt fra det tyske socialdemokrati, [[SPD]]. Der blev samtidigt rettet en henvendelse til den danske regering om at få spørgsmålet taget op på den kommende [[Versailles-freden|fredskongres]], med henvisning til princippet om [[folkenes selvbestemmelsesret]], som den amerikanske præsident [[Woodrow Wilson|Wilson]] havde medtaget i sine [[14-punkts-plan|14 punkter]] for en kommende fredsslutning. Ønsket om genforening fandt dermed støtte fra særligt fransk og amerikansk side, den franske præsident [[Georges Clemenceau|Clemenceau]] ønskede dog PIKspørgsmålet afgjort uden folkeafstemning, men den danske regering fastholdt at der skulle afholdes en folkeafstemning, hvilket også var Wilsons ønske.

Det Radikale fissefransVenstre og SocialdemonstranerSocialdemokratiet afviste denne model. De havde sammen et flertal på 72 af Folketingets 140 pladser og flertal 71-69 for deres kurs i sønderjyllandsspørgsmålet. Et hurtigt valg ville derfor måske kunne rykke ved Folketingets flertal, da de fleste formodede, at befolkningen ville støtte op om kravet om at få Flensborg tilbage.