Danske model: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved MGA73bot, fjerner ændringer fra 91.144.252.118 (diskussion | bidrag) |
Ramloser (diskussion | bidrag) m lidt mere kød |
||
Linje 4:
Den danske model bygger på [[Septemberforliget]] fra 1899, hvor [[Dansk Arbejdsgiverforening]] og det der i dag er [[LO]] indgik et forlig om, hvordan spillereglerne på det danske arbejdsmarked skulle være<ref>[http://di.dk/DI/hvaderdi/Pages/historien%20bag%20dk%20model.aspx Flexicurity - den danske model - DI<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Aftalen er grundlag for [[Hovedaftalen]]. [[Septemberforliget]] anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Derudover indeholdt forliget reguleringer af, hvordan [[overenskomst]]er skal indgås og opsiges og hvordan konflikter skal iværksættes, heriblandt sympatistrejke og sympatilockout.<ref>[http://www.da.dk/bilag/hovedaftalen.htm Hovedaftalen]</ref>
I daglig tale daglig kaldes arbejdsgiverorganisationerne og [[fagforening]]erne også arbejdsmarkedets parter.
== Karakteristiske træk ==
Den danske model er karakteriseret ved en høj overenskomstdækning. I kraft af, at en høj andel af arbejdsstyrken traditionelt har været organiseret i [[fagforening]]er og en høj andel af arbejdsgiverne har været organiseret i arbejdsgiverorganisationerne, har de indgåede kollektive [[overenskomster]] mellem [[fagforeningerne]] og arbejdsgiverorganisationerne dannet de almindelige rammer for løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked<ref>[http://www.lo.dk/Tema/TemaArkiv/2011/Kongres2011/~/media/LO/Fokus/Kongres2011/Kongresmaterialer/3237_Den_Danske_Model_LOkongres2011.ashx]</ref>. Stridsspørgsmål om overenskomstforhold afgøres enten ved faglig voldgift eller af Arbejdsretten<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=115370 Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter]</ref>.
Traditionen for frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter betyder bl.a., at der ikke er nogen lov om [[mindsteløn]] i Danmark og generelt er meget lidt lovgivning, der regulerer det danske arbejdsmarked.
Ved relevante samfundsforhold kan regeringen indkalde til [[trepartsforhandling]]er mellem arbejdsgiverorganisationerne, lønmodtagerorganisationerne og [[regering]]en. Disse forhandlinger er primært blevet brugt af [[regering]]er til, at finde langtidsholdbare løsninger for det danske samfund, hvor det har været påkrævet, at der kunne opnås enighed mellem [[regering]]en og arbejdsmarkedets parter. Bl.a. brugte [[Poul Schlüter]] trepartsforhandlingerne i 1987 til, at lave en aftale der styrkede dansk økonomi. Bl.a. aftalte man, at oprette arbejdsmarkedspensionerne, som senere blev implementeret ved overenskomstforhandlingerne mellem [[DA]] og [[LO]]<ref>http://faos.ku.dk/pdf/boger/2012/N_r_trepartssamarbejde_skaber_reformer.pdf/</ref>. [[Dagpenge]]systemet, som bygger på [[Dagpengeloven af 1907]] og den relativt høje offentlige dækning af indkomsttab ved ledighed og sygdom er en væsentlig forudsætning for den danske models bæredygtighed.
Line 15 ⟶ 18:
== Kritik og vurderinger ==
Nogle mener, at den danske model er truet af EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, hvor man kun kan kræve, at udenlandsk arbejdskraft overholder ''lovene'' og ikke overenskomsterne.
Den danske model og de danske løn- og arbejdsvilkår er i høj grad afhængig af, at den danske fagbevægelse fortsat kan sikre en høj overenskomstdækning. == Kilder ==
| |||