Johannes Hohlenberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Ekstern henvisning: tilføjer Dansksprogede forfattere fra Danmark til alle forfattere fra Danmark - skal tjekkes efterfølgende! ved brug af AWB
oversat
Linje 3:
== Liv og virke ==
 
Johannes Edouard Hohlenberg var en dansk forfatter og maler, der levede fra 1881 til 1960. Hans far var præst i [[Holmens Kirke]] i København og var grundtvigiansk præget. Hohlenberg blev student i 1898 og startedebegyndte som malerelev hos maleren [[Kristian Zahrtmann]]. Efter læretiden var han medhjælper hos billedkunstneren [[Joakim Skovgaard]], hvor han bl.a.og deltog i udsmykningen af Viborg Domkirke. Frem til 1905 fortog han flere udenlandsrejser, hvor han besøgtetil [[Tyskland]], [[Italien]], [[Holland]] og [[Frankrig]], og fra 1906 opholdteopholdt han sig han 5-6 år i [[Paris]], hvor han drev sin egen malerskole og deltog i kunstnerlivet. I 20-års alderen blev han anset for at være en habil maler og tegner. Det blev imidlertid som skribent og forfatter, Hohlenberg blev kendt. Efter rejser til Ægypten (1911-12), hvor han studerede Kheopspyramiden, og Indien (1915), hvor han mødte den indiske [[guru]] [[Sri Aurobindo]] (1872-1950), skrev han et par bøger om Østens tænkning og mystik: ”Yoga og dens betydning for Europa” (1916), ”Kheopspyramiden og dens hemmelighed” (1917).
 
Efter [[1. verdenskrig]] fårfik Hohlenberg kontakt med den antroposofiske bevægelse og mødermødte i 1920 grundlæggeren af bevægelsen, [[Rudolf Steiner]]. Han fårfik herefter en central rolle i arbejdet med udbredelsen af Steiners tanker i Danmark og siden i de nordiske lande. Hohlenberg blev generalsekretær i det danske antroposofiske selskab i perioden 1923-31. Arbejdet i den antroposofiske bevægelse betød, at Hohlenberg blev redaktør af det nordiske antroposofiske tidsskrift Vidar i perioden 1926-40, og i 1930’erne var han en af de væsentligste bidragydere sammen med den danske journalistog [[Nic. Blædel|Nicolai Blædel]] de vigtigste bidragsydere til det norske antroposofisk præget tidsskrift, ''Janus''.
 
I 1932 udgav han den lille bog ''Mellem Enevælde og Diktatur. En Samfundsstudie'', der gav en kortfattet pædagogisk redegørelse og original fortolkning af Rudolf Steiners tregreningslære og specielt underkastede det politiske suverænitetsbegreb en kritisk analyse i forbindelse med fremlæggelsen af et nyt statsbegreb.
 
I 1935 skrev Hohlenberg sammen med K. Engelbrecht Kristiansen: ”Bogen om J.A.K.” Den rentefri samfundsbank, Jord, Arbejde og Kapital (JAK) blev oprettet i 1931, som følge af landbrugskrisen. Denne banks udstedelse af andelspenge, der skulle indføre rentefri finansiering af samfundet, blev i 1933 kendt ulovlig. Debatten og den politiske proces omkring denne bankbanken beskrives i Hohlenberg og Kristiansens bog. Hohlenberg var samtidig i perioden fra 1. juni 1935 til 1. juni 1936 redaktør af J.A.K-Bladet, et blad, der i denne periode kom hver anden dag med et oplag på ca. 7.000. Hohlenberg er især blevet kendt for to bøger om [[Søren Kierkegaard]], ''Søren Kierkegaard'', der udkom i 1940 og senere ''Den Ensommes Vej'', der udkom i 1948. De er siden blevet betragtetbetragtes som Hohlenberg’sHohlenbergs hovedværker og er udkommet i flere udgaver og oversat til en række sprog.
 
Efter anden verdenskrig kastede Hohlenberg sig ud i debatten om en ny grundlov med bogen: ''Kampen mod staten. En Krog i Leviathans Næse. Politiske Betragtninger efterfulgt af et Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark.'' (1947). Her fremhævede Hohlenberg, at demokratiet kun har mening i forhold til at kunne værne den enkelte. I forlængelse af den steinerske tregreningslære ønskede han på én gang at give staten mindre og mere magt. Mindre magt i forhold til det kulturelle liv og økonomien, mere magt ved at give staten den opgave at sikre en minimumslevefod for alle borgere. Bogen afsluttes med et konkret forslag til en ny grundlov, der følger ovenstående tanker.
 
Men efter krigen gav han sig på ny i kast med tidsskriftvirksomhed, idet han oprettede tidsskriftet ''Øjeblikket. Tidsskrift for Økonomisk og Aandelig Frihed'' (1947-54), som han redigerede og for en stor del selv skrev. Efter tidsskriftets ophør udsendte han og diplomaten Peter Skovn en samling af artikler fra tidsskriftet i bogen ''Ansigtet bag masken. Hvad den parlamentariske kommission ikke vilde vide'' (1955) sammen med diplomaten Peter Skov. Heri retter de stærke beskyldninger mod samarbejdspolitikerne og den parlamentariske kommissions behandling af besættelsestiden.
 
Hohlenberg var tæt forbundet med Norge. I 1930’erne1930'erne var han som nævnt en af hovedbidragyderne til det norske antroposofiske tidsskrift ''Janus'', og på grund af sit ægteskab med en norsk kvinde (Eli Hohlenberg, født Wiersholm, 1905-1985) og redaktørjobbet på Vidar opholdt han sig i Norge under krigen på øen [[Tjørne]] nær [[Tønsberg]] (1939-46).
 
Han er begravet på [[Holmens Kirkegård]]. Han er bl.a. gengivet i en buste af [[Viggo Jarl]] (1948).
Linje 21:
== Johannes Hohlenbergs økonomisk-politiske filosofi ==
 
En række af Hohlenbergs småartikler i J.A.K-Bladet i 1935-36, repræsenterer stor teoretisk originalitet på det økonomisk-politiske område. De er derudover formuleret med en sådan pædagogisk kvalitet, at de har interesse for et større publikum, i en tid med økonomisk krise, hvor principielle penge- og bankspørgsmål igen er kommet på den politiske dagsorden.
 
Hohlenberg er ikke let at placere i det politiske spektrum, fordi han går på tværs af vores normale forestillinger om økonomi og politik. Af de højreorienterede blev han i forhold til nogle økonomisk-politiske forhold betragtet som kommunist, mens han af venstreorienterede blev anset for at være reaktionær eller nærmest fascistisk. Han bragte med forfatteren [[Jacob Paludan]]s ord ”uorden i politiske tænkevaner”.
Linje 41:
* Hohlenberg, Johannes sammen med P. Skov (1955) Ansigtet bag masken. Hvad den parlamentariske kommission ikke vilde vide. København: Rosenkilde og Bagger
 
== Johannes Hohlenbergs redaktørjobssom redaktør ==
 
* Kvartalsskrift for psykisk Forskning. 1917-19