Åbn hovedmenuen

Ændringer

kilde mangler + POV (fx: 'Ethvert givent partis principper og værdier er svære at definere' )
{{POV}}
{{Politisk parti |
partinavn_dansk = Demokratiske parti|
}}
{{USA's politik}}
 
Det '''demokratiske parti''' eller blot '''Demokraterne''' er det ene af de to store [[politisk parti|politiske partier]] i [[USA]]; det andet er det [[Republikanske parti (USA)|republikanske parti]]. Partiet – under dets nuværende navn – blev dannet under [[Andrew Jackson]] i [[1820'erne]], men dets rødder kan spores tilbage til [[Thomas Jefferson]] og det [[Demokratisk-republikanske parti]]. Det er det næstældste politiske parti i verden, kun overgået af [[Storbritannien]]s [[Det konservative parti (Storbritannien)|Konservative]].
 
Efter [[midtvejsvalg]]et i 2006 har partiet flertallet i den 110. [[Kongressen (USA)|Kongres]]. Det har direkte flertal i [[Repræsentanternes Hus]] og i [[Senatet (USA)|Senatet]] har den demokratiske koalition (der inkluderer to uafhængige senatorer) ligeledes et flertal. Demokraterne har kontrollen i flest delstatsparlamenter og besætter endvidere flest guvernørposter.
 
Siden 1896 har demokraterne været det mest [[venstreorienteret|venstreorienterede]] (am: liberal) af de to store partier.{{kilde mangler}} [[Franklin D. Roosevelt]]s [[Arbejderklasse|arbejderklassevenlige]], [[Aktivisme|aktivistiske]] filosofi har dannet grobund for store dele af partiets dagsorden siden 1933; hans [[New Deal]] kontrollerede regeringsførelsen helt ind i [[1960'erne]]. 1960'ernes [[borgerrettighedsbevægelse]], som på trods af modstand fra dets [[Sydstaterne|sydstatsfløj]] blev støttet af partiet, har siden inspireret partiets ideer og principper.
 
USA's nuværende præsident, [[Barack Obama]], tilhører også det demokratiske parti.
 
== Ideologisk basis ==
De dominerende holdninger i Det demokratiske parti er siden [[1930'erne]] generelt blevet anset som liberale.{{kilde mangler}} Man skal her være opmærksom på, at [[liberalisme]] generelt har en anden betydning i USA ift. udenfor (se [[amerikansk liberalisme]]), men i en international kontekst bliver Demokraternes synspunkter dog også ofte set som liberale.{{kilde mangler}} Partiets politiske standpunkter har deres rødder i den såkaldte progressive bevægelse i USA fra starten af det 20. århundrede og desuden i tankerne fra sådanne intellektuelle som [[John Dewey]].
 
Partiet er fortaler for de fleste [[demokratiske frihedsrettigheder]], sociale rettigheder, lige rettigheder, lige muligheder og den fri [[næringsdrivelse]], hvis værste konsekvenser dog skal modereres af [[regering]]ens indblanden. Partiet mener, at regeringen skal forsøge at forhindre [[fattigdom]] og [[social uretfærdighed]], også selvom det måske skulle betyde, at det offentlige bliver nødt til at spille en større rolle i samfundet og et [[progressivt skattesystem]] for at sikre finansieringen.
 
Ethvert givent partis principper og værdier er svære at definere, og generelt behøver de ikke at gælde for alle medlemmer.{{kilde mangler}} Hos Demokraterne, som er et meget bredt dækkende parti, kan et medlem således også sagtens være uenig med partiet i et eller flere af partiets "officielle" standpunkter. Disse standpunkter repræsenterer de holdninger, et flertal af de delegerede på det nationale konvent – ofte under indflydelse af årets nominerede [[præsident]]kandidat – har vedtaget.
 
== Demokratiske præsidenter siden det moderne partis grundlæggelse i 1824 ==
9.579

redigeringer