Staphylococcus aureus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 19:
Bakterien er formet som en kok og lejres i hober, der ligner drueklaser.
==
''S. aureus'' adskuller sig fra andre ''Micrococcaceae'' ved sin koagulaseproduktion. Tidligere blev ''S.aureus'' inddelt efter fagtypning, der markerede hvilke fager(virus der inficere bakterier), der er i stand til at lysere dem. Denne typning er dog nu afløst af sekventering for protein A. Dette bruges i dag til overvågning af MRSA, men også til udredning af smittekilder og smitteveje i forbindelse med større udbrud af infektioner med ''S. aureus''.
''S. Aurerus'' producerer desuden katalase.
== Virulens egenskaber ==
*Protein A
**Findes i bakteriens cellevæg.
**Binder Fc-delen af [[IgG]]-molekyler. Det gør at Fab-delen vender udad, og den kan herefter binde det antigen det er rettet imod. Men IgG-molekylet kan ikke aktivere komplement, eller opsonisering, da dette gøres af Fc-delen, som bakterien har bundet.
*TSST(se senere)
*Enterotoksin
*Kapseldannelse (forhindre makrofager i at fagocytere bakterien)
== Forekomst, smittekilder og smitteveje ==
Bakterien forekommer som en del af normalflora hos ca. 30% af befolkningen i næsen, og evt. på huden. Smitte sker ved direkte eller indirekte kontakt, samt via dråber fra fx nys og host. Hyppigt ses der autoinfektion, hvor patienterne inficerer sig selv. ''S. aureus'' er hyppig årsag til sygehusinfektioner.
== Sygdomme ==
*Sårinfektioner
*Pneumoni (lungebetændelse)
*Meningitis (hjernehindebetændelse)
*Bakteriæmi (bakterier i blodbanen) evt. med sepsis.
*Endocarditis (betændelse i hjertevævet)
*Bulløs impetigo (børnesår)
*Toksisk-shock-syndrom (tamponsyge)
**Skyldes produktion af et toksin kaldet Toksisk Shock-Syndrom toksin(TSST)
**Syndromet starter med rødt udslæt og afskalning af huden, der ses feber og hypotension - dette kan udvikle sig til et egentligt shock.
*Levnedmiddelforgiftning
**Skyldes produktion af et enterotoksin, som dannes i fødevare inficeret med ''S. aureus'' efter disse står ved stuetemperatur.
== Behandling ==
I Danmark er omkring 90 % af ''S.aureus'' [[penicillin]]-resistente, pga. bakteriens evne til at danne beta-lactamaser. Derfor anvendes beta-lactamasestabile antibiotika såsom dicloxacillin. 1-5 % af ''S. aureus'' i Danmark er resistente over for meticillin
=== MRSA ===
Den almindeligt forekommende '''''Staphylococcus aureus''''' findes nu i en [[antibiotikaresistens|multiresistent]] udgave – kaldet meticillin-resistent ''Staphylococcus aureus'' (MRSA) – der et voksende problem. Årsagen til det stigende antal infektioner med MRSA er en for liberal brug af bredspektrede [[antibiotika]]<ref>[http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Arkiv/De+resistente+bakterier/ Penicillin – det misbrugte vidundermiddel. dr.dk]</ref>.
| |||