Preben Wilhjelm: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
efternavn i stedet for han
Linje 1:
'''Preben Wilhjelm''' (født [[30. januar]] [[1935]] i [[Valby]]) er en dansk [[fysiker]] og [[lic.jur.]], kommunistiskpolitikker, ogfolkevalgt seneretil folke-Danmarks Kommunistiske Parti og venstresocialistisksenere politiker[[Venstresocialisterne]].
 
HanWilhjelm var et fremtrædende medlem af [[Venstresocialisterne]]. Medlem af [[Folketinget]] i fire valgperioder (1975-1984), hvorefter han var tvunget til at trække sig på grund af VS's maksimumgrænser eller kvotesystem, somder betød, at man ikke kunne opstillesgenopstilles til Folketinget, hvis man havde været folketingsmedlem i 7 år.
 
Var medlem af [[Danmarks Kommunistiske Parti]] fra [[1958]], men fulgte samme år med [[Aksel Larsen]] til det nystiftede [[Socialistisk Folkeparti]].
 
Studerede atomfysik på [[Niels Bohr Institutet]] og blev i [[1964]] ansat samme sted i en forskerstilling. Samme år blev han indenrigsredaktør af tidsskriftet ''[[Politisk Revy]]'' med ansvar for bl.a.blandt andet bolig- og landbrugspolitik.
 
I [[1966]] rejste hanWilhjelm til USA, da han fik tildelt et [[forskningsstipendiat]] på Duke University i North Carolina.
 
Efter hjemkomsten var der balladeuoverensstemmelse i SF, partiet splittedes og venstrefløjen dannede i december [[1967]] partiet Venstresocialisterne (VS). Ved valget i januar 1968 fik detVS 4 mandater.
 
Ved det efterfølgende valg i [[1971]] mistede partiet sine 4 mandater, og det lykkedes ikke at komme ind i Folketinget i år [[1973]]; først ved valget i 1975 nåede VS op over spærregrænsen. Ved valget i [[1977]] øgedes tallet med et mandat og i [[1979]] fårfik partiet hele 6 mandater. Ved valget i [[1984]] stoppede Preben Wilhjelm på grund af førnævnte kvotesystem.
 
En af hansWilhjelms markante sager var kampen om [[Nordsøolien]], som firmaet [[A.P. Møller-Mærsk|A.P. Møller]] havde fået koncessionen på. Firmaet tjente så godemange penge, at VS opfordredestillede forslag til ekspropriering af Danmarks undergrund.
 
I [[1982]] modtog hanWilhjelm [[PH-prisen]] med den begrundelse, at han havde kæmpet mod [[dogmatik]] og forsvaret [[ytringsfrihed]]en.
 
Preben Wilhjelm genoptog sit akademiske arbejde, men nu som seniorstipendiat i [[retsvidenskab]] ved [[Københavns Universitet]]. Her tog han lic.jur.-graden i [[1988]].
 
I perioden 1991-1995 var Wilhjelm ansat i [[Danmarks Radio]] som chef for [[Dokumentargruppen]]. Herefter arbejdede hanWilhjelm freelance i et år, før han fik ansættelse på [[Roskilde Universitet]] (RUC) i kommunikation. Her medvirkede hanWilhjelm også ved oprettelsen af en ny [[journalistuddannelse]], indtil han gik på pension i [[2002]].
 
I [[1989]] skrev Wilhjelm sammen med [[Jørn Vestergaard]] og [[Flemming Balvig]] en kontroversiel [[kronik]] i ''[[Dagbladet Information]]'', hvori de angrebanklagede journalisten [[Lars Villemoes]]' 'afsløringer' om [[Blekingegadebanden]]. De beskyldte dengang Villemoes' artikler for at være "fiktion" og "kreativ journalistik" og juridisk uholdbare. Flere eksperter har siden udtalt, at kronikken snarere var et politisk partsindlæg end en faglig vurdering.<ref>[[Leny Malacinski]], "Topjurister fordømte Blekingegade-afsløringer", ''[[Avisen.dk]]'', 7. februar 2008.</ref>
 
== Priser ==