Edith Södergran: Forskelle mellem versioner

'''Edith Irene Södergran''' ([[4. april]] [[1892]] i [[Sankt Petersborg]] – [[24. juni]] [[1923]] i Raivola, dennu nuværendeen russiskerussisk provinsby Rosjtjino, hvor hun er begravet på bykirkegården) var en [[finlandssvenskere|finlandssvensk]] [[lyriker]].

Edith Södergrans forældre var begge finlandssvenske, født i [[Finland]]. Hendes far, Matts Södergran, var ingeniør og havde i mange år arbejdet ved [[Alfred Nobel]]s fabrikker i [[Rusland]]. Han var enkemand, efter at hans første kone og deres to små børn var døde. Edith Södergrans mor Helena, født Holmroos, havde nogle år før Ediths fødsel fået en søn udenforuden for [[ægteskab]], som døde nogle dage gammel. Edith Södergrans forældre søgte sammen. udDe fra en baggrund, dervar efter samtidenstidens normer gjorde dem uegnede på ægteskabsmarkedet. Hendes far sank gradvis ned i økonomiske bekymringer, [[alkoholisme]] og sygdom - han fik [[tuberkulose]] - mens hunEdith blev nært knyttet til sin mor, der var musikalsk og spillede klaver.

Da pigenhun var tre måneder gammel, flyttede forældrene tilbage til Finland, og bosatte sig i grænsebyen Raivola, en malerisk provinsby med lave træhuse og en skov af [[lærketræ]]er, som [[Peter den Store]] havde plantet. Egnen er i dag russisk. Den velhavende morfar havde købt dem en villa, mender; om vinteren boede familien stadigvækde i Sankt Petersborg, hvor Edith Södergran gik i den tyske kirkeskole ''Petrischule'' (= Petersskolen). Her fik hun undervisning i tysk, russisk, engelsk og fransk, men ikke i sit [[modersmål]] svensk. Hendes første digte er da også skrevet på tysk. Først i 1908 gik hun over til svensk, som fra da af var hendes poetiske sprog. <ref>Inge Eidsvåg: "Så ser min dröm ut", ''P2-akademiet, bind XLVI'' (s. 159-60), forlaget Transit, Oslo 2012, ISBN 978-82-7596-172-1</ref>

Södergran var enebarn, og hendes forældre adopterede derfor en pige, Singa, fra en børnerig nabofamilie i Raivola. Singa fik imidlertid hjemve, og begav sig en dag hjemad til Raivola ad jernbanelinjen fra Sankt Petersborg. Södergran-familienSödergranfamilien var ude og ledtelede efter hende, og Helena fandt pigen påkørt og dræbt af toget. Måske er det derfor, længslen efter en søster er et [[tema]] i flere af Ediths digte. <ref>Inge Eidsvåg: "Så ser min dröm ut", ''P2-akademiet, bind XLVI'' (s. 160)</ref>

I oktober 1907 døde Matts Södergran af sin lungetuberkulose. Et år senere kom den femtenårige Edith Södergran hjem fra skole med [[lungebetændelse]]. Første nytårsdag 1909 fik hun [[diagnose]]n tuberkulose. Den gang døde 70-80 pct af de smittede i løbet af ti år. Hun blev indlagt på Nummela [[sanatorium]], hvor hendes far var døddøde. Hun følte sig indespærret, og søgte sin tilflugt i dagdrømme om besøg i eksotiske byer og lande, der ikke findes. Hun fortalte medpatienter om disse hemmelige rejser, og blev opfattet som mærkelig og måske mentalt forstyrret. I oktober 1911 rejste hun med sin mor til [[Schweiz]], hvor luften i [[Alperne]] regnedes for særligvar styrkende for lungepatienter. For Södergran betød opholdet også et møde med [[intellektuel]]le fra hele Europa,; hun fik talt engelsk og fransk, og blev udfordret og stimuleret. <ref>Inge Eidsvåg: "Så ser min dröm ut", ''P2-akademiet, bind XLVI'' (s. 160-1)</ref>

I foråret 1914 forsvandt hendes [[hoste]], og hun vendte hjem til Raivola. Med da [[første verdenskrig]] brød ud i november, vendte tuberkulosen tilbage, denne gang hårdere. I 1916 udkom hendes første digtsamling. Mest kendt er linjerne: "''Du søgte en blomst og fandt en frugt. Du søgte en kilde og fandt et hav. Du søgte en kvinde og fandt en [[sjæl]] - du er skuffet.''" Bogen blev læst af få og latterliggjort af anmelderne i en sådanden grad, at Södergran i et desperat brev til [[forlag]]et tryglede dem om et officielt dementi forom, at hun var samlingens forfatter. <ref>Inge Eidsvåg: "Så ser min dröm ut", ''P2-akademiet, bind XLVI'' (s. 161-3)</ref>

Ved [[oktoberrevolutionen]] i 1917 blev familiens russiske [[værdipapir]]er værdiløse, og [[middelklasse]]familien Södergran var pludselig fattig. Samtidig blev egnen omkring Raivola en krigszone. Fra sit hjem kunne Edith Södergran høre [[kanon]]erne drøne ved [[front]]en. Men selv om krigen oprørte hende, stillede hun ellers ingen store krav til livet, blot det vigtigste var på plads: Kærligheden og en [[kat]]. I 1918 udkom hendes anden digtsamling. I sit forord skrev hun: "''Min selvsikkerhed beror på, at jeg har opdaget mine dimensioner. Det anstår mig ikke at gøre mig mindre, end jeg er.''" Som [[Jens Bjørneboe]] skrev: "''Sådan taler kun et [[geni]] eller en vanvittig.''" I samlingens åbningsdigt skrev Södergran: "''Jeg går på sol, jeg står på sol, jeg ved af ingenting andet end sol.''" <ref>Inge Eidsvåg: "Så ser min dröm ut", ''P2-akademiet, bind XLVI'' (s. 161-5)</ref>

Hun døde Sankt Hansdag 1923. Hun forsikrer i sine sidste digte, at "''gennemboret af lys skal jeg dø''" og "''smilende vende mig væk fra livet''". Et andet sted står der: "''Jeg dør - thi jeg er altfor lykkelig(...) og når mit hjerte standser - vugges det ind af vellyst.''" I tråd medEfter hendes ønske brændte hendes mor alle de breve, hun kunne finde, fordi datteren ikke ville, at de skulle læses af "''ligormene, der skriver [[biografi]]er''". Nogle breve er dog overleveret. <ref>Inge Eidsvåg: "Så ser min dröm ut", ''P2-akademiet, bind XLVI'' (s. 168)</ref>

Edith Södergran var en af de første [[modernisme|modernister]] inden for finlandssvensk litteratur, påvirket af fransk ''[[symbolisme]]'', tysk ''[[ekspressionisme]]'' og russisk ''[[futurisme]]''. 24 år gammel debuterede hun i 1916 med digtsamlingen ''Dikter''. Hun døde kun 31 år gammel og nåede derfor ikke at opleve den påskønnelse og berømmelse, hendes lyrik senere vandt rundt omkringom i verden. Hendes indflydelse på efterfølgende lyrikere er stor, og i dag anses hun for at være en af hovedpersonerne inden for den svenske modernistiske lyrik.

Edith Södergran nåede selv at udgive fire digtsamlinger. Efter hendes død udkom ''Landet som icke är'', som også indeholdt en hel del digte, som forlaget havde frasorteret i hendes tidligere samlinger. Desuden findes et par [[aforisme]]suiter og et i hendes levetid utrykt hæfte med digte på tysk, svensk og russisk fra hendes skoletid i Sankt Petersborg.