|
==Udseende==
Blishønen er let genkendelig på sin runde, sorte krop og sit hvide [[næb]] og den hvide pandeblispande[[blis]]. Den bliver op til 40 cm lang. Hvad hannerne angår varierer størrelsen på pandeblissen efter hvor dominerende de er, og pandeblissen bliver mindre hvis hannen mister status. De to køn ligner i øvrigt hinanden. Ungfuglene har lys hals og ansigt, gult næb og mangler blissen. Blishønen er ikke nogen god svømmer, og den har ikke [[svømmehud]] mellem tærerne, men kun svømmelapper langs kanten.
==Adfærd==
Blishønen dykker efter føde på lavt vand og æder [[vandplante]]r, små [[musling]]er, [[insekt]]er og [[snegl]]e, men den græsser også på land. Blishønen lever hovedsagelig af vandplanter, specielt [[grønalger]], og på ynglepladserne af tagrørblade[[tagrør]]blade, som den supplerer med muslinger, snegle, orme og insekter. En del af føden henter de på søbredden, og tilstødende græsenge.
Den laverbygger sin rede afi vandplanter,rørskoven. somReden anbringeser ikonstrureret rørskovenaf vandplanter. Blishønen er i ynglesæsonen aggressiv over for både artsfæller og andre fugle, men samles udenfor ynglesæsonen eri de sociale og samles istørre flokke. Om vinteren trækker ungfuglene sydpå til [[Holland]], [[Belgien]] eller [[Frankrig]] mens de voksne individer bliver i Danmark, hvor bestanden øges med flokke fra [[Østersøregionen]].
Dens ungerUngerne er brunlige, så de er sværere at få øje på mellem vandplanterne. Da blishønen bor på vandplanterne eller mellem sivene, har den svært ved at lette, når den skal flyve.
Dens fjender er [[mosegris]]e (vandrotter), [[ræv]]e, [[gedde]]r og [[jæger]]e.
|
