Frede Klitgård: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 23:
Klitgård voksede op i et arbejderhjem i Aarhus og blev [[typograf]]lærling. Ved [[Danmarks besættelse]] i [[1940]] var han 17 år gammel og stod i lære ved ''[[Aarhus Stiftstidende]]''.
 
Han var og er fortsat overbevist kommunist, og efter [[Nazi-Tyskland]]s overfald på [[Sovjetunionen]] [[1941]] gik Klitgård ind i modstandsarbejdet. Omkring maj [[1943]] var der etableret en sabotagegruppe, som han kom med i sammen med bl.a. unge smede og lærlinge fra Teknisk Skole. Gruppen begyndte med forbudte gadeprotester, men kastede sig snart over egentligt sabotagearbejde.
 
I efteråret 1943 blev Klitgård arresteret af dansk politi, da han på cykel transporterede sprængstoffer til Aarhus på bagagebæreret. Ved [[Viby (Jylland)|Viby]] indtraf en eksplosion, og han blev kastet af cyklen. Det vakte opmærksomhed, og Klitgård vågnede og så en dansk betjent pege på ham med en [[pistol]].
Linje 29:
Han blev idømt livsvarigt tugthus ved en tysk krigsret og overført til [[Dreibergen]] ved [[Rostock]]. Mens andre sabotører blev dødsdømt og henrettet, overlevede Klitgård, fordi han var typograf og anvendelig i tugthuset. Efter at have overlevet de kummerlige forhold kom Frede Klitgård hjem med [[de hvide busser]].
 
Efter [[Befrielsen]] blev han sekretær i [[Danmarks Kommunistiske Ungdom]] og virkede som korrespondent i Sovjetunionen for ''[[Land og Folk]]'' fra [[Josef Stalin|Stalins]] død i 1954 til [[1957]]. Han var en af de danske kommunister, som brød med [[DKP]] under opgøret mellem [[Nikita Krustjov|Krustjovs]] nye linje og [[Kina]] og [[Albanien]]. Han har været aktiv i opbygningen af den [[Marxisme|marxistisk]]-[[Leninisme|leninistiske]] kommunistiske bevægelse i [[Danmarks Kommunistiske Parti Marxister-Leninister]] (der senere blev til [[Kommunistisk Parti]], men brød senere sammen med andre ud af partiet og er i dag medlem af [[Arbejderpartiet Kommunisterne]], hvor han holder foredrag og oplæg.
 
== Kilder ==