Forskel mellem versioner af "Norsk (sprog)"

1 byte tilføjet ,  for 6 år siden
m
→‎1900-tallet: Typo fixing, replaced: spørsmål → spørgsmål ved brug af AWB
m (Robot: Kosmetiske ændringer)
m (→‎1900-tallet: Typo fixing, replaced: spørsmål → spørgsmål ved brug af AWB)
Dette år blev [[Riksmålsvernet]] stiftet, noget som markerede starten på den private normeringa af [[riksmål]]et. Ellers var [[Aftenposten]] blandt de stærkeste modstanderne af officiel normeringspolitik og tog først 1907-retskrivningen i brug i 1923 og 1917-retskrivningen i 1928.
 
I forbindelse med ændringer i [[lærerskoleloven]] i 1929 kom spørsmåletspørgsmålet om navnet på målformene opp. Landsmålet byttet navn til ''nynorsk'', mens navnet ''bokmål'' blev videreført fra tidligere lovpraksis, selv om skriftnormen siden 1907 havde været kaldt ''riksmål''. Forslag om at bruge ''riksmål'' eller ''dansk-norsk'' i stedet for ''bokmål'' faldt med henholdsvis 13 mod 22 og 17 mod 18 stemmer i [[Lagtinget]]. Dette har siden været regnet som den offisielle avgørelsen på navnespørsmålet.<ref name="Lundeby"/> Efter dette har riksmålsbevegelsen brugt navnet ''riksmål'' om sin private norm i modsætning til den officielle bokmålsnorm.
 
I 1938 kom [[Rettskrivningen av 1938|rettskrivingsreformene i bokmål og nynorsk]] som i dag blir husket som de store samnorskreformene. Hovedarkitekten var historikeren, målmanden og [[arbeiderparti]]manden [[Halvdan Koht]]. Principperne reformen byggede på var som i 1917 samordning af skrivemåder i målformene og fælles tilnærmelse til østlandsdialektene. For å rydde opp i den store valgfriheten som 1917-retskrivningen havde indført, blev de tilladte former delt i to: hovedformer og sideformer. Hovedformene skulle brukes i lærebøker, mens sideformene var tilladt at bruke for elever. For bokmålets del var det nyt at mange former uden basis i den «dannede tale» eller ''standard østnorsk'' blev eneformer eller eneste hovedformer. Bl.a. blev ''ramn'', ''vatn'', ''botn'' og ''fram'' eneformer, mens ''mjøl'' og ''mjølk'' ble hovedformer (med ''mel'' og ''melk'' som sideformer). Dette vakte meget stærke reaktioner i riksmålsbevægelsen. I nynorsk var det også de traditionelle former som blev fjernet eller sat i klammer. I Noregs mållag var man delt i synet på reformen, og der udbrød intern strid. Det endte med et kompromis som i praksis accepterede tilstanden.
25.060

redigeringer