|
[[Fil:Mt._Helens.JPG|thumb|250px|right|Området op til Mt. Helens er stadig meget bart mere end 20 år efter, at vulkanen sprang i luften]]
'''Mount St. Helens''' er en aktiv [[stratovulkan]] i staten [[Washington]] i det nordvestlige [[USA]] 154 km syd for [[Seattle]] og 87 nord-øst for [[Portland]], [[Oregon]]. Den sprang i luften i [[1980]], da hele toppen blev sprængt af som følge af en blokade af [[magmalava]]en inde i selve vulkanen. Vulkanen er en del af bjergkæden [[Cascade rangeCascades]].
Oftest var bjerget indhyllet i skyer, der kom ind fra Stillehavet. Men når det dukkede frem var det storslået - hævede sig glat og symmetrisk over det omgivende landskab til 3000 m. højde. Det er en hel del lavere nu.
St. Helens blev navngivet af den britiske søkaptajn George Vancouver, der havde set det fra sit skib i 1792 på vej nordpå. Nybyggerene fandt dog snart ud af, at Klickitat-stammen havde to navne til bjerget: det ene, Loo-Wit, henviste til en dejlig jomfru, der af Den Store Ånd var blevet forvandlet til et lige så smukt bjerg, den anden, daglige, betegnelse var Tah-one-lat-clah eller 'Ildbjerget'. Det ildevarslende navn afspejlede indianernes frygt for bjerget, de var utilbøjelige til at nærme sig det, selvom området myldrede med pelsdyr og fisk.
Indianerne vidste noget fra deres forfædre om St. Helens, som ikke straks var synligt for nytilkomne: Det var en vulkan. Keglen er blevet opbygget af lavastrømme og askenedfald fra nogle ret kraftige udbrud fra geologist nyere tid. Spirit Lake for foden af bjeget er opstået p.g.a. en vulkansk mudderstrøm, der engang mellem 800 og 1200 f.Kr. dannede en naturlig dæmning.
=== '''St. Helens udbrud i nyere tid''' ===
I perioden mellem 1832 og 1857 hostede St. Helens lidt aske og et par små lavastrømme ud, men det var kun mindre forstyrrelser, og ingen døde. Efterhånden modnedes tanken om, at området var enestående fredeligt miljø, og i over 200 år imødekom bjerget varmt dette synspunkt.
Genopvågningen skete pludseligt efter nogle ildevarslende jordrystelser klokken halv ni om morgenen lørdag den 18. maj 1980 og forvandlede på få minutter 594 km² skov til et øde månelandskab. udbruddet varede i ni timer og udløste hvad der svarer til energien fra 500 hiroshimabomber eller 10 milioner tons TNT.
Fra d.20. marts begyndte frekvensen af jordskælv at vokse både i størrelse og mængde, og den 27. marts fremkaldte kogende grunvand fra den stigende magmasøjle et lille dampudbrud. I april begyndte en bule på nordsiden at vokse med foruroligende hast grundet en prop i kraterrøret, der gjorde at nordsiden var den letteste vej ud.
Den 18. maj klokken halv ni rystede et jordskælv på 5,2 richter St. Helens, og kæmpebulen gled simpelthen ned af bjerget og blottede magmaen nedenunder, der eksploderede sidelæns ud over landskabet. 64 døde, som regel på grund af en alt for lille risikozone. Den efterlod bjerget næsten en km lavere og med manglene nordvæg.
== Eksterne links ==
* [http://www.fs.fed.us/gpnf/mshnvm Mount St. Helens VolcanicVolcnic Moument]
{{Commonskat|Mount St. Helens}}
| 