Rigsgreve: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
korrigeret |
||
Linje 3:
En '''rigsgreve''' (tysk ''Reichsgraf'') var en standstitel gyldig i hele [[Det tysk-romerske rige]], der enten betegnede en besidder af et et '''rigsgrevskab''' (tysk ''Reichsgrafschaft'') eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser. Rigsgrevskabet var et [[rigsumiddelbar]]t territorium, der ikke var underlagt andre [[lensvæsen|lensherrer]] end kejseren. Dermed var rigsgrevskaber selvstændige [[stat]]er.
Omkring [[1521]] fandtes der 144 rigsgrevskaber. Tallet faldt inden [[1792]] til 99, fordi greveslægterne uddøde, eller blev ophøjet til [[rigsfyrste]]lig rang,
Langt fra alle grever i Det tysk-romerske Rige var rigsgrever. De fleste grever var underlagt andre lensherrer som [[hertug]]er, [[kurfyrste]]r og fyrster. Rigsgrevetitlen indebar yderligere [[Privilegium|privilegier]] til selve [[Greve (rang)|greverangen]]. Rigsgreverne hørte fx til [[rigsstand|rigsstænderne]] og var repræsenteret ved [[Reichstag|rigsdagene]], men havde ikke personlig [[stemmeret]]. Fra [[1600-tallet]] organiserede rigsgreverne sig i fire kollegier, som kunne afgive én
Henimod slutningen af Det tysk-romerske Riges eksistens havde disse grevebænke flere medlemmer end
Dels blev en del rigsgrevskaber overtaget af [[rigsfyrste]]r. Selv om rigsgrevskabet dermed var blevet indlemmet i en anden stat, gik dets stemme ikke tabt, men blev varetaget af fyrsten.
Dels blev der fra slutningen af 1600-tallet uddelt personlige rigsgrevetitler. Sådanne rigsgrever, ''personalister'', var altså ikke herskere over et eget territorium.
| |||