Paulus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
OctraBot (diskussion | bidrag) m migrateToWikidata at d:q9200 |
|||
Linje 17:
Ifølge ApG 9:30; 11:25 og 22:3 var Paulus født i [[Tarsus]] i Kilikien i [[Lilleasien]] i det nuværende [[Tyrkiet]] under navnet Saul, "...omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere..." (Fil 3:5). Paulus nævner ikke stedet i sine egne skrifter. Han arvede fra sin far den meget eftertragtede romerske statsborgerret og benyttede sig flere gange af de privilegier, den gav ham, fx da han appellerede sin dom i [[Judæa]] til [[Rom]] (ApG 22:25 og 27-29). Han studerede i [[Jerusalem]] under rabbi [[Gamaliel]], velkendt fra andre kilder fra Paulus' tid. Han var en af alle tiders største skriftkloge. Han forsørgede sig selv under sine rejser, og når han prædikede, ved at arbejde som [[teltmager]] (1 Kor 9:13-15 og ApG 18:3).
Første gang, vi møder ham i Det Nye Testamente, er som vidne til [[Sankt Stefan|Stefans]] martyrdom i ApG 7:57-8:3. Han var, som han selv beskriver, en ivrig forfølger af den kristne kirke (1 Kor 15:9), hvis medlemmer næsten alle var [[jødedom|jøder]] eller jødiske [[proselyt]]ter, indtil hans oplevelse på vejen til Damaskus, som førte til hans omvendelse. Paulus bruger sin oplevelse af mødet med Jesus på vejen som bevis på sin autoritet som apostel (1 Kor 15:3-8 og Gal 1:11-24). Begivenheden bliver beskrevet tre gange i ApG: Først er det beskrivelsen af selve hændelsen (ApG 9:1-20), hvor det bliver beskrevet hvordan han falder til jorden pga et stort lys og en stemme sige "Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?", som kun han selv kan høre. Derefter for anden gang da Paulus fortæller om hændelsen for menigheden i Jerusalem (ApG 22:1-22). Den tredje gang er ved [[Agrippa II]]s hof (ApG 26:1-24). I beretningerne beskrives det, hvordan den blændede Paulus bliver fulgt ind til Damaskus, hvor disciplen
I 55 blev han arresteret af romerne efter uroligheder i [[Jerusalem]] og blev som fange sendt til [[Rom]]. Traditionen vil vide at han her i år 64 − nogle mener 67 − blev henrettet af romerne under Neros kristenforfølgelser.
| |||