Dansk velfærdsreform 2006: Forskelle mellem versioner

'''Velfærdsreformen''' i Danmark i 2006 ervar et politisk forlig om en række ændringer i velfærdsamfundetvelfærdssamfundet med henblik derpå skalat gøre [[Danmark]] klar til de udfordringer, der ligger i fremtiden.

Igennem en længere årrække harinden 2006 havde en lang række fremtrædende økonomer, herunder [[vismændene]] ment at der børburde laves en gennemgribende velfærdsreform. Som udgangspunkt ervar der flere grunde til ønsket om dette. Den vigtigste grund ervar at befolkningssammensætningen i løbet af de følgende årtier ændrerforventedes at ville ændre sig kraftigt. Det vilville betyde at der kommerville komme flere ældre, som skal forsørges, samtidigt med at der bliverforventedes at blive færre i den arbejdsdygtige alder. [[Velfærdskommissionen]] <ref>Se velfærdskommisionens arbejde på: http://www.velfaerdfm.dk/Publikationer/Velfaerdskommissionen/2008/Rapporter%20fra%20Velfaerdskommissionen.aspx?mode=full </ref> vurderervurderede, at [[arbejdsstyrke]]n frem til 2040 vilville falde med 350.000 eller en 1/6 hvis ikke der lavesblev lavet reformer. Denne vurdering byggerbyggede på [[DREAM]]s ogdaværende prognosenbefolkningsfremskrivninger. Disse er isiden 2012blevet justeret enpå delforskellig nedadvis.<ref>[http://www.information.dk/301853 ''DREAM – en model for danske rationelle mennesker'', Information 26--27-maj 2012]</ref> Endvidere forudserforudså kommisionen, at [[globalisering]]en vil stille større og større krav til vores evne til at konkurrere og at det måske ikke længere ervil være muligt at gøre tingene som tidligere. Der bliver allerede i dag flyttet arbejdspladser til udlandet og hvis uddannelsesniveauet i Danmark ikke er højt nok, kan vi få svært ved at klare os i den internationale konkurrence. Derudover kan der komme pres på skatter, som let kan flyttes til udlandet, hvilket kan være med til at mindske statens indtægter. For at imødegå disse udfordringer børlagde derVelfærdskommissionen lavesop til en række tiltag derfor forbedrerat forbedre fremtidsudsigterne på disse områder.

Som sagt harhavde økonomer i en længere årrække forslået at der skulle laves gennemgribende reformer for at vi kan klare de fremtidige udfordringer. Derfor nedsatte regeringen den [[23. september]] [[2003]] en velfærdskommisionvelfærdskommission med den tidligere vismand [[Torben M. Andersen]] i spidsen <ref>[http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=3&n=0&h=3&t=13&d=1625&s=1 Statsministeriet – Velfærdskommission<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>, der skulle komme med forslag til reformer. Igennem de næste år udgav kommisionen flere delrapporter for at undersøge forskellige aspekter af problemstillingen. I december [[2005]] kom så kommisionenskommissionens endelige rapport med en række forslag til reformer, der efter dens mening vil gøre Danmark klar til fremtidens udfordringer. Blandt forslagene var fjernelse af [[efterløn]]en og hævelse af pensionsalderen. Rapporten blev stort set kritiseret fra alle politiske partier som værende for vidtgående, bl.a. mente [[Anders Fogh Rasmussen]] at kommisionenkommissionen var "politisk tonedøv" når de kom med forslag om skatteomlægninger.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2005/12/12/12011841.htm Velfærdskommissionen går i rette med Fogh – dr.dk/Nyheder/Politik<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>

EgentligtEgentlig var det meningen at regeringen herefter skulle komme med sit udspil til reformer i februar/marts, men det blev forsinket på grund af [[Muhammed-tegningerne|Muhammed-konflikten]]. Derfor kom regeringens først med et udspil i starten af april, som bl.a. indebar en forøgelse af efterlønsalderen til 63. Udspillet blev dog kritiseret af flere økonomer for at ikke at være vidtrækkende nok. I løbet af foråret gik forhandlingerne så i gang.

Både blandt de politiske partier og i befolkningen ervar der store forskelle i holdningen til velfærdsreformen. Blandt de politiske partier ervar det specielt Det [[Radikale Venstre]] og Det [[Konservative Folkeparti]] der støtterstøttede forslaget om velfærdsreformer. Derimod ervar [[Enhedslisten]] og [[SF]] imod enhver form for forringelse af velfærdsordningerne. Også [[Dansk Folkeparti]] ervar stærkt kritiske overfor reformerne, men forventesforventedess dog at være med i det endelige partiforlig. [[Socialdemokraterne]] og [[Venstre]] ervar som udgangspunkt for reformerne, men ønskerønskede dog ikke at de skalskulle være for voldsomme.

Den 20. juni 2006 blev et forlig vedtaget om en velfærdsreform med deltagelse af regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.<ref>Velfærdsreformen kan findes på: http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2006/06/Historisk%20aftale%20om%20velfaerdsreformer.aspx</ref>Forliget indebærerindebar at efterlønsalderen fra 2019 til 2022 løbende hæves til 62 og pensionsalderen hæves til 67 fra 2024 til 2027. Det betyderbetød at folk der ved udgangen af 2006 ervar over 48 år, ikke bliverblev berørt af ændringerne i tilbagetrækningsalderen. Derefter ervar det meningen at der fra 2025 hvert 5. år skal ske tilpasninger så efterlønsalderen og pensionsalderen tilpasses danskernes levetid.

Udover ændringer i tilbagetrækningsalderen ervar der flere initiativer der skal få ledige hurtigere i arbejde, samt sørge for at indvandrere bliver enmere delintegreret afpå arbejdsmarkedet. Derudover vilville man forsøge at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet, bl.a. ved at give universiteterne økonomiske incitamenter til at understøtte færdiggørelse til normeret tid. Indenfor uddannelse liggerlå der også intiativer der skal få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse samt styrke efteruddannelsen. ISom følge af aftalen erblev det også besluttet at de offentlige forskningsbevillinger i 2010 skalskulle øges til 1% af [[BNP]]. Udover den samlede aftale lavede Dansk Folkeparti og regeringen også en separat aftale omkring indvandring, som bl.a. betyder indførelse af en green card-ordning.

Som følge af aftalen skulleforventedes det at der i 2040 vil være 125.000 flere i arbejde og et BNP på 20.000 mere pr. person end hvis der ikke var lavet et velfærdsforlig.

Efter indgåelsen af aftalen var der generelt positive reaktioner fra forligspartierne. Anders FognFogh Rasmussen kaldte forliget ''historisk''.<ref>http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=460499</ref> I forhold til regeringens oprindelige forslag mente alle parter at de havde været med til at trække i den retning. [[Marianne Jelved]] havde dog gerne set at reformen også havde indeholdt en skattereform<ref> DRs nyhedsudsendelse i forbindelse med offentligørelsen </ref>, mens [[Pia Kjærsgaard]] sagde at ''aftalen er net, men ikke prangende''.<ref>http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3799032:fid=11664/</ref>