Bruger:Moccalotto/Draft Of Ateistisk Selskab: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: '''Ateistisk Selskab''' (tidl. '''Dansk Ateistisk Selskab''') blev stiftet d. 17. november 2002 i København. I dag er foreningen landsdækkende og den største forening for ikke...
(Ingen forskel)

Versionen fra 12. jun. 2013, 18:31

Ateistisk Selskab (tidl. Dansk Ateistisk Selskab) blev stiftet d. 17. november 2002 i København. I dag er foreningen landsdækkende og den største forening for ikke-troende i Danmark.

Foreningen er uafhængig af partipolitiske interesser.

Formål

Ateistisk Selskabs formål er:

  1. at være en forening for ikke-troende
  2. at arbejde for en total adskillelse mellem religion og stat, således at alle mennesker ligestilles uanset deres religiøse synspunkter og verdensbillede.
  3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister
  4. at opfordre folk til at tænke kritisk og selvstændigt om liv og eksistens
  5. at støtte de, der ønsker at forholde sig til deres tvivl og skepticisme i en overvejende religiøs verden

Af disse formål er adskillelsen af stat og kirke, sådan at Folkekirken ikke længere har status som statskirke, det, der fylder mest.

Medlemmer

Ateistisk Selskab har over 1.100 medlemmer (per august 2012) fordelt over hele Danmark.

Ifølge vedtægterne kan medlemskab af foreningen tildeles enhver som

  1. er ateist og areligiøs
  2. er enig i foreningens formål
  3. forudbetaler det af generalforsamlingen fastsatte årskontingent

Ved ateist forstås en person, der ikke tror på nogen guddom. Ved areligiøs forstås en person, der ikke bekender sig til nogen religion.

Samarbejde

Ateistisk Selskab er stifter og medlem af netværket Adskil Stat og Kirke, der arbejder for en adskillelse af kirke og stat i Danmark.

Ateistisk Selskab er også medlem af Atheist Alliance International, der er en paraplyorganisation for ateistiske foreninger rundt om i verden.

Formænd

  1. Jesper Vind (stiftende)
  2. Jonathan Szpirt
  3. Stinus Lindgren
  4. Jacob H. Heidelberg
  5. Jesper Vind (igen)
  6. Frank Søholm Grevil
  7. Kurt Bilsbo (nuværende)

Se også

Eksterne links

 Spire
Denne artikel om en dansk forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.