Novemberforfatningen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
endnu flere |
Ramloser (diskussion | bidrag) m små tilf./præc. |
||
Linje 1:
{{hovedartikler|2. Slesvigske Krig}}
'''Novemberforfatningen''' var en fælles forfatning for [[Danmark]] og [[hertugdømmet Slesvig]]. Den blev udarbejdet af [[Konseilspræsident]] [[C.C. Hall]], efter at denne i en "kundgørelse" den 30. marts 1863 havde annonceret, at regeringen ville forelægge en [[lov]] om [[Holsten]]s selvstændige stilling indenfor monarkiet. Dette skridt indebar et brud med [[helstaten]] og en genoplivelse af [[Ejderpolitikken]].<ref name=thor>{{Harvnb|Thorsen|1958|p=269}}</ref>
Forfatningen, der erstattede den hidtidige helstatsforfatning, fastlagde fællesanliggenderne for Danmark og Slesvig, men ikke Holsten. Slesvig skulle have sin egen slesvigske landdag og Danmark fortsat sin egen rigsdag. Hermed ville det være muligt at regere uden om de holstenske repræsentanter i rigsrådet, der var årsagen til at den danske regering var delvis lammet. Dette løste umiddelbart et forfatningsmæssigt problem, men samtidig brød Danmark reglerne i [[London-protokollen]] fra 1852. <ref name=thor/> Ifølge den måtte Danmark ikke knytte Slesvig nærmere til kongeriget end Holsten. <ref name=thor/>
== Baggrund ==
Line 6 ⟶ 7:
nævnte skulle bestå af [[kongevalgt]]e og valgte ved privilegeret valgret). Under Rigsrådet hørte de politiske sager, der ikke udtrykkeligt var forbeholdt de særlige folkerepræsentationer for Danmark ([[rigsdagen]]) og Slesvig.<ref>{{Harvnb|Neergaard|1916|p=874}}</ref> Fra 1864 til 1866 eksisterede der reelt to [[parlament]]er, fordi [[Junigrundloven]] stadig var i funktion.
I løbet af sommeren 1863 udvikledes dels en stærk bevægelse blandt [[nationalliberal|de nationalliberale]] for forfatningen, dels en modstand mod forfatningen i hertugdømmerne
== Vedtagelsen ==
| |||