H.V. Stockfleth: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Urbandweller flyttede siden Harald Viggo Stockfleth til Viggo Stockfleth: jf. DBL og Den Store Danske |
+ 5 kategorier; ±Kategori:Ansatte ved Københavns Universitet→Kategori:Ansatte ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole ved hjælp af Hotcat |
||
Linje 1:
'''Harald Viggo Stockfleth''' ([[29. september]] [[1824]]
== Uddannelse og tidlig karrier ==
Sygdom nødte [[1846]] Stockfleth til at opgive stillingen ved skolen, og af helbredshensyn tog han [[1847]] bolig i [[Valby]] som dyrlæge, som på daværende tidspunkt var beliggende i landlige omgivelser. Her kom han sig, og han fik efterhånden en stor praksis, som forøgedes, efter at han i [[1848]] var flyttet til [[Vesterbro]]. Efter at Tolstrup i 1847 havde forladt Veterinærskolen, havde man forsøgt at undvære en "dyrlæge" ved denne, men praksissen tog betænkelig af, og for at ophjælpe den blev man nødt til i [[1850]] at opfordre Stockfleth til at overtage Tolstrups gamle stilling. Han virkede nu med så megen dygtighed, at man i [[1858]] ved flytningen af Veterinærskolen til den nyoprettede Veterinær- og Landbohøjskole betroede ham, den "ulærde" dyrlæge, en lærerplads ved samme og ansatte ham som [[lektor]] i kirurgi og fødselshjælp samt i ambulatorisk klinik, i hvilken stilling han forblev til sin død.
== Virke på Veterinærskolen ==
Stockfleths ansættelse som lærer vakte stor glæde inden for dyrlægestanden, der for første gang så en af sine egne, som slet ikke havde anden uddannelse end dyrlægens, vinde frem i første linje. Og de store forventninger, man nærede til ham, blev ikke skuffede. Hele sit liv igennem virkede han med rastløs iver for sit fags fremme. Han var en udmærket lærer, i det han med fremragende praktisk dygtighed forbandt en usædvanlig videnskabelig begavelse, utrættelig flid og klar fremstillingsevne. Han har ikke blot haft den store betydning på de patologiske fags område at være bæreren af den gode, men noget hensygnede tradition fra [[Peter Christian Abildgaard]]s og [[Erik Viborg]]s dage; han har desuden bidraget væsentligt til at bringe veterinærvidenskaben fremad.
Mens Stockfleth på det praktiske område havde fået en god vejledning, var hans videnskabelige uddannelse sikkert fra først af meget mangelfuld; her måtte han uden tvivl væsentlig blive autodidakt, og desto mere må man beundre den indsigt, han efterhånden opnåede. Noget bidrog hertil forskellige studierejser, han imellem [[1853]] og [[1876]] foretog til [[Tyskland]], [[Østrig]], [[Schweiz]], [[Norditalien]], [[Frankrig]], [[Belgien]], [[England]], [[Skotland]] og [[Sverige]], og ikke ringe nytte har han sikkert haft af den forbindelse med lægevidenskaben, hvori hans yngre broder, lægen
== Litterær virksomhed ==
Stockfleths litterære virksomhed er meget omfangsrig. I ''Tidsskrift for Veterinærer'' findes i 2.-16. bind talrige artikler af ham, dels udførlige beretninger om nogle af hans rejser, dels kliniske iagttagelser over de forskelligste sygdomme, mange af stor værdi. I [[1861]] og [[1863]] udgav han end videre som selvstændige bøger
Hans hovedværk er imidlertid den store, helt igennem på selvstændige studier byggede ''Haandbog i Veterinærkirurgien'', der begyndte at udkomme i [[1868]]. Han nåede kun at fuldføre 2 bind, men i [[1888]] og [[1900]] blev det manglende udgivet som
==Foreningsliv==
Stockfleth var i høj grad agtet og elsket af dyrlægerne, som i stor udstrækning tyede til ham, når de trængte til råd og støtte. Det følger af sig selv, at han spillede en meget stor rolle i deres foreningsliv. Af
Ved sit 25 års jubilæum som dyrlæge modtog han talrige beviser på sine kollegers, sine elevers og sine medborgeres hengivenhed. Også ved andre lejligheder vistes der ham forskellige hædersbevisninger ([[Titulær professor|professortitelen]] fik han [[1869]]); den højeste fik han, da det medicinske fakultet udnævnte ham til [[æresdoktor]] ved
==Død og eftermæle==
I de sidste år tog hans kræfter kendelig af på grund af en kronisk nyresygdom, men det var dog ret uventet, da en hjertelidelse pludselig bortkaldte ham. Hans død vakte almindelig sorg, ikke blot hos hans talrige elever og kolleger, men
Ved siden af en iøjnefaldende dygtighed var hans personlighed præget af et ejendommeligt liv, en elskværdig humor og en stor interesse for alt menneskeligt – egenskaber, der gjorde, at folk ikke blot så op til ham, men betragtede ham som en ven. Hvor højt han var skattet af sine kaldsfæller ser man bedst deraf, at de ikke blot kort efter hans død indsamlede en sum af omkring 2500 kroner til et mindelegat, hvis renter skulle uddeles til dyrlægers enker, men at de danske dyrlæger omkring 20 år efter hans død rejste ham et stateligt æreminde i form af en vellignende portrætbuste, der i [[1900]] opstilledes på den plads på Veterinær- og Landbohøjskolen, hvor han i så mange år havde virket.
Stockfleth ægtede [[1855]] Laura Hedegaard (født [[1835]]), datter af landmand O.
Han er begravet på [[Frederiksberg Ældre Kirkegård]].
== Litteratur ==
Linje 38:
{{DBL
|Link= http://runeberg.org/dbl/16/0444.html
|Forfatter(e)=
|Bind nr= 16
|Side nr= 442
}}
{{
[[Kategori:Dyrlæger fra Danmark]]
[[Kategori:Ansatte ved
[[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer fra København]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Titulære professorer fra Danmark]]
[[Kategori:Foreningsformænd fra Danmark]]
[[Kategori:Æresdoktorer ved Københavns Universitet]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
|