Ideologien og ideologiske statsapparater: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
fjernede parentes |
→Om ideologien: Har indsat en lille note første gang det Andet Subjekt optræder |
||
Linje 48:
Her når vi til endnu en central pointe, og et af Althussers vigtige teoretiske bidrag; nemlig at individerne gennem ideologien [[interpellation|interpelleres]] og bliver til subjekter. Der er en gensidighed mellem subjekt og ideologi, idet subjektet er en konstituerende kategori for enhver ideologi, mens ideologien omvendt konstituerer subjektet.<ref>s. 57</ref> Ideologien opererer gennem miskendelse og genkendelse. Miskendelsen ligger i, at individets imaginære forhold til sine eksistensbetingelser fremstår som de virkelige eksistensbetingelser. Genkendelsen fungerer på mange niveauer og hele tiden: en hilsen, en tiltale ved navn osv. Althusser skriver: ”(...) ''De og jeg altid allerede er subjekter og som sådanne uden afbrydelse konstant praktiserer den ideologiske genkendelses ritualer, som garanterer os, at vi er helt igennem konkrete subjekter, individuelle, umulige at forveksle og (naturligvis) uerstattelige.''” <ref>s. 59</ref> Individerne er altid-allerede subjekter, da ideologien er evig og idet genkendelsen sker allerede inden individet fødes.<ref>s. 62</ref>
Interpellationen af individerne forudsætter ”eksistensen” af et Andet Subjekt [bemærk stort begyndelsesbogstav].<ref>s. 64</ref> Gud er det mest åbenlyse eksempel på et sådant, idet Gud er ”(...) ''Subjektet par excellence, den som er ved sig og for sig (”Jeg er Den, der Er”)''”.<ref>s. 64f</ref> Det Andet Subjekt står således i centrum og spejler sig i subjekterne, der på deres side også spejler sig i Subjektet. Ved Transformationen af individerne til subjekter ved interpellation skal 'subjekt' således forstås dobbelt: det er en dobbelt spejlmæssig relation, der dels underkaster subjekterne under Subjektet, og dels gør individerne til frie og ansvarlige væsner.<ref>s. 66</ref> Althusser skriver opsummerende: ”''Individet bliver interpelleret og gjort til (frit) subjekt, for at det frivilligt kan underkaste sig Subjektets ordrer.''”<ref>s. 67</ref>
==Referencer==
| |||