Institut for Informationsstudier: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjerner fil unden gyldig licens - Fjerner version 7192239 af Flashinatoren (diskussion)
Opdateret logo, retning af stave- og formuleringsfejl, nyt i infoboks
Linje 1:
{{Infoboks universitet
|Billede = KU_da.jpg
|Tekst=
|Grundlagt= 1956
|Sted= [[København]] og [[Aalborg]]
|Studerende= 1000800
|Ansatte= 140105
|Budget = 80 mio. kr.
|Rektor= Per Hasle
|type= Universitet
|Bestyrelsesformand =
|Motto=
|Websted= www.iva.dk/
}}
 
'''Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA''' ([[engelsk (sprog)|engelsk]]: ''Royal School of Library and Information Science'') er et institut under Det Humanistiske Fakultet på [[Københavns Universitet]], der varetager [[forskning]] og uddannelse inden for [[informationsvidenskab og kulturformidling]].
 
IndtilIVA var, indtil det 1. april 2013 fusionerede med Københavns Universitet, var IVA en selvstændig [[Danmark|dansk]] videregående uddannelsesinstitution under [[Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser]]. IVA er lokaliseret i [[København]] og [[Aalborg]] – i Aalborg på [[Aalborg Universitet]]s [[campusområde]]. Der er ca. 150 studerende i Aalborg og ca. 650 i København. Instituttet har i alt 105 ansatte og et samlet budget på 80 mio. kr. Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA er et aktivt medlem af iSchools, som er en række akademiske programmer, der har forpligtet sig til, at forstå betydningen af ​​information i naturen og menneskets bestræbelser.
 
 
== Historie ==
[[Fil:Birger Larsen defending his PhD.jpg|thumb|Danmarks Biblioteksskoles første ph.d., Birger Larsen, forsvarer sin afhandling]]
Instituttet blev under navnet Danmarks Biblioteksskole, DB, oprindelig oprettet i [[1956]] som afløser for '''Statens Biblioteksskole''', der var blevet oprettet i [[1918]]. I [[1973]] oprettedes skolens afdeling i [[Aalborg]]. Indtil [[1969]] uddannede Danmarks biblioteksskoleDB udelukkende [[bibliotekar]]er til [[folkebibliotek]]erne (sektion I). Fra 1969 udvidede DB sin undervisning med en linje rettet imod [[forskningsbibliotek]]er (sektion II). I [[1985]] blev de to linjer slået sammen til fællesuddannelsen. I [[1998]] fik skolen universitetsstatus, og i [[2001]] blev de to første professorer udnævnt. I [[2004]] forsvaredes den første ph.d. i biblioteks- og informationsvidenskab – og i 2006 den første doktorgrad.
 
Navnet Danmarks Biblioteksskole ændredes i maj 2010 til Det Informationsvidenskabelige Akademi som følge af, at IVA også har andre aktiviteter end bibliotekaruddannelsen.
 
=== Rektorer gennem tiden ===
* Preben Kirkegaard (Rektorrektor 1956-1983). (Varetog i mange år præsidentposten i ''[http://www.ifla.org/ International Federation of Library Associations]'', IFLA), i hvilken periode [http://wiki.dkmedia.dk/index.php/Viggo_Bredsdorff Viggo Bredsdorff] var konstitueret rektor). Leif Lørrings [http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=1375 nekrolog over Preben Kirkegaard]
* [http://wikimedia.dk/index.php/Ole_Harbo Ole Harbo] (Rektorrektor 1983-1998).
* Leif Lørring (Rektorrektor 1998-2007) [http://rauli.cbs.dk/index.php/dfrevy/article/view/947/961 Direktør Erland Kolding Nielsens omtale ved Lørrings fratræden]
* Lars Qvortrup (Rektorrektor april-december 2007) [http://www.bibliotekspressen.dk/print.asp?id=5465 Bibliotekspressens præsentation ved LQs tiltræden]
* Per Hasle (Rektor september 2008-marts 2013) [http://www.kum.dk/sw73616.asp Kulturminister Brian Mikkelsens udtalelse ved udnævnelsen]; [http://www.bibliotekspressen.dk/artikel.asp?id=5956 Interview i Bibliotekspressen, Augustaugust 2008]
 
== Uddannelser ==
Skolen uddanner [[bachelor]]er, [[bibliotekar D.B.]]er, [[kandidat]]er og [[ph.d.]]er – og udbyder endvidere en række diplom- og masteruddannelser samt efteruddannelseskurser.
 
I [[2008]] erblev den tre-årige bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling blevet revideret, og fokus ligger nu på [[videndesign]] og [[vidensmedier]]. De studerende undervises blandt andet i [[medieteori]], [[vidensformer]], [[vidensorganisation]], [[informationsarkitektur]], [[informationssøgning]], [[formidling]], [[kultur]], [[kommunikation]], [[læring]], [[videnstyring]] og [[brugeradfærd]]. Som studerende er det endvidere muligt at tone sin uddannelse inden for forskellige retninger, fx [[Kommunikationsmedium|medier]], [[kultur]] og [[informationsarkitektur]].
 
Den to-årige kandidatuddannelsenkandidatuddannelse i informationsvidenskab og kulturformidling erblev ligeledes blevet revideret i 2008 med nye muligheder for valg af konstituerende og frie moduler. De konstituerende moduler tager afsæt i skolens tre forskningsprogrammer mens de frie moduler i højere grad udbydes i relation til specifikke forskningsfelter og har karakter af videnskabeligt værksted. Det er også muligt at tone sin uddannelse på kandidatuddannelsen – evt. videreføre sin toning fra bachelorstudiet – med henblik på en efterfølgende forskerkarriere eller karriere inden for organisationer i det private eller offentlige. Der undervises bl.a. i informationsvidenskabens teorier og metoder, informationsarkitektur, kommunikation i organisationer, informationsadfærd og systemdesign i organisationer, videnstyring, praksisforskning og videnskabelse, sprogvidenskab samt interaktionsdesign og evaluering.
 
== Forskning ==
Line 48 ⟶ 47:
 
=== Informationssystemer og interaktionsdesign ===
Satsningsområdet Informationssystemer og interaktionsdesign fokuserer på systemudvikling og vedrører de aktiviteter, processer og oplevelser, der sker i interaktionen mellem brugere (individ/gruppe), information og et givent informationssystem i en given kontekst – det være sig digitaltdigital eller fysisk, offentligtoffentlig eller privat.
 
=== Informationskompetence ===
Line 57 ⟶ 56:
 
=== Videns- og Informationsteori ===
Viden og information er begreber, der er konstituerende både for Biblioteksbiblioteks- og Informationsvidenskabeninformationsvidenskaben specielt og for det senmoderne samfund generelt (undertiden også kaldet netop informationssamfundet eller videnssamfundet). Dette satsningsområde forsøger at afdække hvad der accepteres og betegnes rent faktisk som information og hvad der accepteres og betegnes som viden i forskellige virkelighedsområder.
 
== Samarbejdsaftaler med andre universiteter og højere læreanstalter ==