Forskel mellem versioner af "Venus (planet)"

somSom Jorden har Venus også en [[Atmosfære (himmellegeme)|atmosfære]], men denne er af en ganske anden beskaffenhed end Jordens. Den består mest af [[kuldioxid]], CO₂, som giver anledning til en stærk [[drivhuseffekt]] på Venus; temperaturerne overalt på planetens faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader [[Celsius]], uanset om det er nat eller dag. Selv om [[Merkur (planet)|Merkur]] kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der således varmest på den venusianske overflade.

Atmosfæretrykket ved Venus' faste overflade er mere end 90 gange det tryk, vi oplever ved jordoverfladen; det svarer til trykket i 1 [[kilometer]]s dybde under [[hav]]overfladen på Jorden. Over venuslandskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et betydeligt vindpres.

I højder fra 50 til 80 kilometer findes et permanent og tæt lag af skyer, som primært består af [[svovldioxid]] og [[svovlsyre]]. I toppen af dette skylag blæser vinde med omkring 350 km/t; skytoppene kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det bidrager til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten. Skyerne reflekterer desuden 80 % af det lys, som solen sender hen på planeten, tilbage ud i verdensrummet. Ballonsonder har opfanget radiostøj fra kraftige lynudladninger i skyerne. Lyn i en knastør atmosfære er endnu ikke forklaret.