Økonomisk vækst: Forskelle mellem versioner

Med hensyn til årsagerne til væksten skelnes typisk mellem udviklingen på kort sigt og på lang sigt .<ref> Sørensen, Peter Birch og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (2010): Introducing Advanced Macroeconomics. Growth and Business Cycles. McGraw-Hill.</ref>. På kort sigt, dvs. inden for nogle få år, drives udviklingen i BNP i høj grad af [[konjunktur]]fænomener. Inden for denne tidshorisont har udviklingen i den samlede efterspørgsel i økonomien (privat og offentligt forbrug, investeringer og nettoeksport) stor betydning for BNP-væksten. På længere sigt, dvs. når man betragter udviklingen over årtier, vil konjunkturudsving have en tendens til at udjævne hinanden. I dette tidsperspektiv afgøres væksten af faktorerne på økonomiens udbudsside, dvs. ændringer i produktionsteknologi, arbejdskraft, kapital og råvareforbrug. Når man omtaler forskning i økonomisk vækst, er det normalt underforstået, at det er dette langsigtede perspektiv, der er tale om.

Især siden den industrielle revolution har den økonomiske vækst gennemgående været positiv. Det skyldes for det første, at befolkningen og dermed [[arbejdsstyrke]]n generelt har været voksende. For det andet er [[produktivitet]]en, dvs. produktionen pr. arbejder, blevet væsentligt forøget. Hovedårsager hertil er et stigende uddannelsesniveau og vedvarende teknologiske fremskridt, for eksempel i form af opfindelsen af nye varer og tjenesteydelser og mere fordelagtige produktionsprocesser. Det har gjort, at den materielle velstand er steget betydeligt. I Danmark har der således i gennemsnit 1820-2010 været en årlig realvækst i BNP pr. capita på 1,6 pct.<ref>[http://www.ggdc.net/maddison/maddison-project/home.htm Maddison Project Database. Data hentet 8.juni 2013]</ref>. Det svarer til, at den reale værdi af produktionen pr. indbygger i 2010 er 18½ gange større end i 1820. Det samme overordnede billede gør sig gældende i de fleste andre vestlige lande. Den langsigtede økonomiske vækst har dermed forårsaget en kolossal stigning i den materielle levestandard for befolkningen.

I de senere år har der, ikke mindst i Danmark, været diskussion af en faldende tendens til produktivitets- og dermed BNP-vækst. Mens BNP-væksten i 1991-2000 var 2,6 pct. i gennemsnit, var det tilsvarende tal for 2001-2010 kun 0,6 pct.<ref>[http://www.statistikbanken.dk Statistikbanken.dk. Data hentet 8. juni 2013.]</ref>. I 2012 har regeringen nedsat Produktivitetskommissionen for at udrede årsagerne hertil og mulige forslag til at forøge produktivitetsvæksten.

BNP-væksten pr. capita bruges ofte som en grov indikator for fremgangen i den materielle velstand i et land. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mere immaterielle forhold, der også har betydning for befolkningens velfærd, ikke direkte medregnes i BNP, eksempelvis værdien af fritid, helbredsforhold, fordelingsspørgsmål og et godt miljø. <ref>[http://www.information.dk/232104 Kærgård, Niels (2010): Hvordan måles økonomisk vækst? Kronik i Information.]</ref>. Ligeledes er der i praksis en række velkendte beregningsproblemer, når BNP skal udregnes, blandt andet hvad angår sort arbejde og hjemmearbejde i husholdningerne .<ref>Se f.eks. kapitel 2 i T. M. Andersen, H. Linderoth, V. Smith, N. Westergaard-Nielsen og J. Bentzen (2012): Beskrivende dansk økonomi. Forlaget Handelsvidenskab.</ref>.

Det diskuteres jævnligt, om fortsat økonomisk vækst er foreneligt med en bæredygtig udvikling. Hvis et højere produktionsniveau medfører et højere forbrug af naturresurser og større forurening, vil de to begreber være i modstrid med hinanden. Det er derfor afgørende for muligheden for bæredygtig økonomisk vækst, at der er tilstrækkeligt gode substitutionsmuligheder i produktionen – dvs. at man kan erstatte naturresurserne og de forurenende elementer med andre input i tilstrækkelig hurtig grad i takt med, at produktionen vokser. Et eksempel kan være, når kulfyrede kraftværker erstattes af vindmøller i elproduktionen. Den kendte bog [[Grænser for vækst]] repræsenterer et pessimistisk syn på disse muligheder, mens andre peger på, at vi grundlæggende ikke kan forudsige med sikkerhed, hvordan substitutionsmulighederne i fremtidens produktionsteknologi vil være.<ref>[http://www.econ.ku.dk/NF/NØT/Årgangsmappe/2010.pdf Schou, P. (2010): Den økonomiske vækst og miljøet - nogle centrale forskningsmæssige resultater i det 21. århundrede. Nationaløkonomisk Tidsskrift, 148. bind, s. 353-372.]</ref>