Kristendommens indførelse i Norden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 42:
=== Kongernes omvendelse ===
[[Fil:Runensteine Gorm Blauzahn.jpg|thumb|300px|right|[[Harald Blåtand]]s sten i [[Jelling]] ses til højre, ved siden af faderens minde over hustruen [[Thyra Dannebod|Thyra]]. {{byline|Jürgen Howaldt}}]]
Da den danske konge [[Harald Blåtand]] konverterede i 960’erne, var flere af hans undersåtter sandsynligvis allerede kristne,<ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/427559:Kirke---tro--Historikere-goer-op-med-Harald-Blaatands-kristning-af-Danmark Historikere gør op med Harald Blåtands kristning af Danmark | Kristeligt Dagblad]</ref> men der var fortsat også mange, der holdt fast i den gamle tro. Et lignende billede gjorde sig gældende for de øvrige nordiske lande: Når fyrsten gik over til den nye tro, var det udelukkende formelt, at landet blev kristent. Det forhold kom til at gælde i mange år derefter. Så selv om Harald Blåtand havde gjort kristendommen til statsreligion, måtte han stadig acceptere, at nogle af hans vasaller forblev hedninger. En af de mest betydningsfulde af disse vasaller, var den norske [[Håkon Jarl|Håkon Jarl af Lade]].<ref name=sawyer101>Sawyer (1993), side 101.</ref> I løbet af de sidste fire årtier af det
En vigtig faktor bag kongernes konvertering var udviklingen af mere komplekse og organiserede samfund i middelalderens Nordeuropa. Det betød, at der blev stillet nye krav til religionen, som kristendommen bedre var i stand til at opfylde end den traditionelle religion.<ref>Ellis Davidson (1964), side 223.</ref> Til at øge kongens magt var [[centralisering]] og [[bureaukratisering]] vigtige redskaber og det var kun den kirkelige administration i stand til at tilbyde på dette tidspunkt.<ref name=bagge28>Bagge (2000), side 28.</ref> I alle de nye stater der opstod i Europa i den [[Tidlig middelalder|tidlige middelalder]], var der derfor en nær sammenhæng mellem rigssamling og kristning. I 10. århundrede var det i udpræget grad eliten, der fulgte kongen og bekendte sig til den nye tro, men langsomt spredte den sig til den brede befolkning. Det varede dog flere århundreder, før den gamle religion forsvandt.
| |||