Karel van Mander III: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 3 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q3428643
m Robotassisteret flertydig: Strøget - Ændrede link(s) til Strøget (København)
Linje 13:
Han var nu en fuldt udviklet kunstner, som trods sit ophold i Italien i store træk bevarede præget af den hollandske skole, hvorfra han var udlært; han havde dens kraftige tegning og naturlige farve, om end med noget sværladent i begge henseender. Han blev nu kongelig hofkontrafejer og malede en mængde portrætter, så vel af kongen som af adelsmænd, lærde og enkelte fremtrædende borgermænd. Hans portrætter af Christian 4. fortjener med al grund den agt, de holdes i på grund af det smukke, mandige billede, de giver af den folkekære konge. De tre første portrætter, der kendes fra Manders hånd, er fra [[1639]]; et fik [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehested]] med til [[Spanien]], det andet, som [[Corfitz Ulfeldt]] havde med til [[England]], er nu havnet i den danske stats eje. Et stort portræt af Christian IV til hest fandtes omkring 1900 på [[Valdemars Slot]] på [[Tåsinge]]. Et lignende stort rytterbillede gik til grunde [[1794]] ved [[Christiansborgs brand 1794|Christiansborg Slots brand]]. Et tredje portræt af Christian IV til hest med [[Kronborg]] som baggrund hænger på Kunstmuseet i Khisinau, Moldavien.{{kilde mangler|dato=Uge 20, 2009}} En mængde portrætter bevares på forskellige danske herregårde, andre er forsvundne, men størstedelen bevares og kendes bedst fra de store stik af [[Albert Haelwegh]].
 
Mander tjente så godt ved disse arbejder, at han kunne købe [[Karel van Manders Gård|en stor gård]] på [[Strøget (København)|Østergade]] i København, hvor han holdt en slags gæstgiveri for fornemme personer, navnlig udenlandske gesandter. Hans Hustru Marie (død 1680) varetog omsorgen for gæsterne. Han ejede ogsaa et hus ved Gammelstrand, og efter hans død købte enken en gård på [[Christianshavn]].
 
Foruden portrætter, hvortil det store, som historisk maleri anordnede billede, der forestiller den [[Tatarerne (tyrkisk folk)|tatariske]] sendefærd, som var i København [[1655]], vel nok kan regnes, malede han bl.a. ''Prins Svends Lig findes'' efter nogle strofer i 8. bog i [[Torquato Tasso]]s ''Gerusalemme liberata'', et stort måneskinsstykke af ejendommelig virkning, [[apostlen Peter]] som angrende, ''Synet'' og ''Hørelsen'' (fra 1639), der alle tilhører den kongelige malerisamling. I Moltkes samling findes et prægtigt stort knæstykke, kaldet ''Ypperstepræsten Aaron''. På Kronborg er ophængt et billede, forestillende en dværg med en stor hund.