Tyrol: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m link |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 1:
{{harflertydig2|Tyrol (flertydig)}}
'''Tyrol''' er et gammelt [[hertug]]dømme i Centraleuropa. Det hørte i mange hundrede år til [[Habsburg]]ernes arvelande. Efter [[1. verdenskrig]] blev det ved [[Saint-Germain-traktaten]] delt mellem [[Østrig]] ([[Tyrol (delstat)|delstaten Tyrol]]) og [[Italien]] ([[Sydtyrol]]) på trods af, at Sydtyrols befolkning dengang og stadigvæk i dag overvejende er tysktalende.
== Inddeling ==
[[Fil:Tirol-Suedtirol-Trentino.png|thumb|right|Kart over Nord-, Øst-, Syd-Tirol og Trentino]]
Tirol er geografisk og/eller politisk delt i fire områder:
=== Nord-Tirol ===
[[Tirol (Østrig)|Nord-Tirol]] (tysk ''Nordtirol'') udgøres af dalføret til [[Inn]] (mellem [[Finstermünz]] og [[Kufstein]]) samt bifloderne, og [[Lechtal]] (mellem [[Steeg]] og [[Pflach]]). Nord-Tirol grænser til [[Bayern]] ([[Tyskland]]) i nord, [[Salzburg (delstat)|Salzburg]] (Østrig) i øst, Syd-Tirol og [[Graubünden]] ([[Sveits]]) i syd og [[Vorarlberg]] (Østrig i vest. Grænsen mod Syd-Tirol dannes af Alpernes hovedkæde. Nord-Tirol udgør sammen med Øst-Tirol Østrigs [[delstat]] [[Tirol (Østrig)|Tirol]]. De største byer er [[Innsbruck]], [[Kufstein]], [[Telfs]], [[Schwaz]], [[Hall in Tirol|Hall]] og [[Wörgl]]. Det højeste bjerg er [[Ötztaler Wildspitze]] (3.774 m). Officielt sprog er tysk.
=== Øst-Tirol ===
[[Øst-Tirol]] (tysk ''Osttirol'') udgøres af dalførene til [[Isel]] og [[Drau]] (mellem [[Sillian]] og [[Oberdrauburg]]). Øst-Tirol grænser til Salzburg (Østrig) i nord, [[Kärnten]] (Østrig) i øst, [[Veneto]] (Italien) i syd og Syd-Tirol i vest. Østtirol udgør [[distriktet Lienz]] i delstaten [[Tirol (Østrig)|Tirol]]. Den største by er [[Lienz]]. Det højeste bjerg er [[Großglockner]] (3.797 m). Officielt sprog er tysk.
=== Syd-Tirol ===
[[Syd-Tirol]] (tysk og ladinsk ''Südtirol'', italiensk ''Alto Adige'') udgøres af dalførene til [[Adige|Etsch]] (it. ''Adige'') samt bifloder frem til [[Salurn]] (it. ''Salorno''). Syd-Tirol grænser til Nord-Tirol og Salzburg (Østrig) i nord, Øst-Tirol og Veneto (Italien) i øst, Trentino i syd og [[Lombardia]] (Italien) og Graubünden (Sweits) i vest. Grænsen mod Trentino dannes omtrent af [[vandskel]]lene mellem Etsch og Noce, respektive [[Eisack]] (it. ''Isarco'') og [[Avisio]]. Syd-Tirol er en italiensk autonom provins med det officielle navn [[Syd-Tirol|Bolzano-Syd-Tirol]] (tysk ''Bozen-Südtirol'', it. ''Bolzano-Alto Adige'', lad. ''Balsan-Südtirol''), og udgør sammen med Trentino den autonome regionen [[Trentino-Alto Adige]]. De største byene er [[Bolzano]] (tysk ''Bozen''), [[Meran]] (it. ''Merano''), [[Brixen]] (it. ''Bressanone''), [[Laives]] (tysk ''Leifers''), [[Bruneck]] (it. ''Brunico'') og [[Eppan]] (it. ''Appiano''). Det højeste bjerg er [[Ortler]] (3.905 m; it. ''Ortles''). Officielle sprog er [[tysk]], [[italiensk]] og [[ladinsk]].
=== Trentino ===
[[Trentino]] (ladinsk ''Trentin'') udgøres hovedsagelig af dalførene til [[Adige]] (mellom Salurn og [[Borghetto]]), [[Sarca]], [[Chiese]] og [[Avisio]]. Trentino grænser til Syd-Tirol i nord, og Veneto og Lombardiet (Italien) i øst, syd respektive vest. Trentino er en italiensk autonom provins med det officielle navn [[Trentino|provinsen Trento]]. De største byer er [[Trento]], [[Rovereto]], [[Pergine Valsugana]], [[Arco]] og [[Riva del Garda]].
Det højeste bjerg er [[Monte Cevedale]] (3.764 m; tysk ''Zufallspitze'').
Officielt sprog er [[italiensk]], men [[ladinsk]] tales i nordvest og [[zimbrisk]]-tysk i nogen isolerede landsbyer.
== Historie ==
=== Bosættelsen af Tirols område ===
Der fandtes enkelte bosættelser i Tirol mindst fra [[neolitisk tid]]. Dette blev ikke mindst kendt gennem fundet af den over 5.000 år gamle isbræmumie fra «[[Ötzi]]». Fra omtrent samme tid er de første [[kobber|kopperminer]] dokumenterede. Før [[romerriget|romerne]] erobrede området og delte det mellem provinserne [[Raetia]] og [[Noricum]], var det befolket af [[retere]], [[italikere]] og [[keltere]]. Romerne bosatte sig ikke i de alpine områder, men anlagde veje over [[Reschenpasset|Reschen]]- og [[Brennerpasset]]. Gennem kontakten med [[latin]] udviklede det [[retoromanske sprog]] sig, som også er ophavet til [[ladinsk]]. Før [[folkevandringstid]]en blev dette sprog talt i store dele af Tirol herunder Nord-Tirol. Fra [[500-tallet]] blev den oprindelige befolkning fortrængt af [[germaner|germanske]] ([[bayern|bayerske]]) indvandrere. Sydgrænsen for det germanske kultur- og sprogområde blev fra [[700-tallet]] liggende omtrent langs nutidens grænse mellem Syd-Tirol og Trentino. Grænsen var stort set nok så «skarp» (hvor den fulgte geografiske skel som bjerge). Nogen steder (øvre [[Val di Non]]) var grænsen lidt mere diffus, blandt andet på grund af ulige driftsformer, som gjorde, at germanske indbyggere boede i den samme dal som romanske, men i højere liggende strøg. Det retoromanske/ladinske sprog fortsatte imidlertid (helt frem til [[1600-tallet]] og delvis betydelig længere) at dominere i mange alpedale, blandt andet i [[Vinschgau]] og den øverste [[Inn]]dal samt [[Dolomitterne]].
=== Tidlig middelalder ===
For de [[Det hellige romerske rige af den tyske nation|tysk-romerske]] kejsere var det vigtigt at kunne kontrollere Brennerpasset, efter som kejseren måtte passere Alperne på vej til og fra kroningen i [[Rom]]. Derfor sørgede kejseren for, at bispedømmerne Trento ([[1004]]) og Brixen ([[1027]]) blev [[rigsumiddelbar]]e [[fyrstbispedømme]]r, fik kontrollen over store dele af Tirol og blev lagt til Det [[tysk-romerske rige]] (som en formel del af [[hertugdømme]]t [[Bayern]]).
Tirol har sit navn efter slottet [[Tirol (kommune)|Tirol]] ved [[Meran]], som var sæde for de første [[greve]]r af Tirol. Grevskabets oprindelige udstrækning var kun området som den dag i dag hedder [[Burggrafenamt]], men det blev i løbet af [[1200-tallet]] udvidet med store dele af dagens Nord- og Syd-Tirol samt [[Montafon]] (dagens [[Vorarlberg]]) og [[Nedre Engadin]] (som i dag er [[sweitz]]isk). Tirol kontrollerede dermed [[Fuornpasset|Ofen]]-, Reschen- og Brennerpasset og var blevet en vigtig [[passtat]]. Greverne af Tirol var først [[foged]]er for biskopperne i Trento og Brixen, men udvidede deres territorium på bekostning af, og gjorde sig efter hånden uafhængige af, både disse og af hertugen af Bayern.
Efter [[Albert IV af Tirol|Albert IVs]] død i [[1253]] gik Tirol over til grevehuset af [[Görz]]. Greverne [[Meinhard 1. af Görz-Tirol|Meinhard I]] og [[Meinhard 2. af Görz-Tirol|II]] udvidede landet med områderne fra de tidligere grevskaber [[Eppan]] (ved Bozen) og [[Andechs]] (i Nord-Tirol). Den sidste grevinde af Tirol-Görz, [[Margrete af Tirol|Margrete]], overgav grevskabet [[1363]] med folkets godkendelse til huset [[Habsburg]].
=== Fyrstegrevskabet Tirol under Habsburgerne ===
For habsburgerne var Tirol specielt vigtig efter som det kunne fungere som et bindeled mellem de gamle stamlande i vest (''[[Vorderösterreich]]'') og [[hertugdømme]]ts nye tyngdepunkt i øst ([[Oberösterreich|''Österreich ob'']] og [[Niederösterreich|''unter der Enns'']]). Habsburg ophøjede Tirol til et [[fyrstegrevskab]]. Det var stort set [[Østrigs monarker|Østrigs (ærke)hertuger]], som indehavde titlen ''fyrstegreve af Tirol''. Der fandtes imidlertid flere perioder, hvor Tirol blev regeret af habsburgske sidelinjer:
* I [[1406]] blev hertug [[Vilhelm af Østrig|Vilhelms]] yngre bror [[Fredrik af Tirol|Fredrik IV]] tirolsk fyrstgreve. Efter hans død i [[1439]] overtog hans søn [[Sigmund af Tirol|Sigmund]], men han viste sig at være uskikket, sløste bort faderens formue, og måtte [[1490]] abdicere til fordel for ærkehertug (og tysk-romersk konge og senere kejser) [[Maximilian 1. af det tysk-romerske rige|Maximilian 1.]].
* Fra [[1564]] til [[1595]] var [[Ferdinand 2. af Østrig|Ferdinand 2.]] (broder til ærkehertug [[Maximilian 2. af det tysk-romerske rige|Maximilian 2.]]) fyrstegreve i Tirol.
* I [[1626]] blev ærkehertug [[Ferdinand 2. af det tysk-romerske rige|Ferdinand III]]s yngre broder [[Leopold 5. af Tirol|Leopold 5.]] tirolsk fyrstegreve. Efter ham regerede hans enke, [[Claudia de' Medici]], ([[1632]]-[[1646]]) og deres sønner [[Ferdinand Karl af Tirol|Ferdinand Karl]] ([[1646]]-[[1662]]) og [[Sigmund Frans af Tirol|Sigmund Frans]] ([[1663]]-[[1665]]).
Der skete flere vigtige politiske hændelser i den habsburgske tid. Fredrik 4. afskaffede i [[1406]] [[livegenskab]]et og indrømmede bønderne og borgerne politisk indflydelse. Dette skete som tak for, at folket havde støttet sin populære fyrstegreve i konflikten med både lavadelen og kejseren. Det var også Fredrik 4. som gjorde Innsbruck til landets residensby. Kejser [[Maximilian 1. af det tysk-romerske rige|Maximilian 1.]] foretrak sågar Innsbruck frem for [[Wien]] som hele rigets residensby. Formelt forblev Meran Tirols hovedstad indtil [[1848]]. Maximilian 1. sikrede også Tirols forsvarsmæssige særstilling: Tirolerne kunne ikke forpligtes til krigstjeneste uden for landets egne grænser, men måtte til gengæld selv bidrage til landets forsvar. Dette indebar, at også bønderne fik lov til at bære våben.
På det territorielle plan skete der flere udvidelser af Tirol under habsburgerne. De såkaldte ''Welsche Confinen'' («[[velsk]]e grænseområder», det vil sige [[Cortina d'Ampezzo]], [[Fiera di Primiero]], [[Valsugana]] og [[Rovereto]]) blev ervervede fra [[Veneto]] mellem 1379 og 1509. Øst-Tirol og [[Pustertal]] kom til Tirol fra Görz i [[1500]] efter, at grevehuset Görz var uddødt. Områdene rundt [[Kufstein]] og [[Kitzbühel]] blev ervervet fra Bayern i [[1504]]. På den anden side faldt [[Nedre Engadin]] i [[1653]] til [[Graubünden]], som faktisk havde styret området allerede siden [[1499]]. De [[vorderösterreich|vorderøsterrikske]] lande ([[Vorarlberg]] med flere) blev forvaltede fra Innsbruck, men udgjorde ikke nogen egentlig del af Tirol.
=== Den napoleonske tiden===
Da [[Det tysk-romerske rige]] [[sekularisering|sekulariserede]] alle kirkelige områder i [[1803]] (''[[Reichsdeputationshauptschluss]]''), blev bispedømmerne Brixen og Trento slået til Tirol. Disse områder havde indtil den tid været formelt uafhængige, men havde allerede siden 1500-tallet hørt til den østrigske [[rigskreds]] af Det tysk-romerske rige. Også biskoppernes verdslige magt var for en stor del blevet udøvet af de tirolske grever.
I løbet af de napoleonske krige blev Tirol [[1805]] okkuperet af bajerne, som var [[Napoleon]]s forbundsfæller. Efter kontraktsbrud fra Bayerns side (blandt andet indskrænkning af folkets medbestemmelsesret) gjorde tirolerne i [[1809]] oprør under [[Andreas Hofer]]. Tre gange formåede de at påføre bayerske og franske tropper nederlag i slagene ved [[Bergisel]] og befri landet fra okkupationsmagten. Tirolerne tabte imidlertid det fjerde slag. Dette resulterede i, at Hofer blev henrettet og Tirol delt op mellem [[Bayern]] (Nord-Tirol), [[Italien]] (Syd-Tirol og Trentino) og [[De illyriske provinser]] (Øst-Tirol).
På [[Wienerkongressen]] fik Tirol [[1815]] genoprettet sine grænser fra 1803. Året efter blev også de tidligere [[salzburg (delstat)|salzburgske]] områder [[Zillertal]] og [[Isel]]tal ført ind under Tirol.
=== 1900-tallet ===
Efter, at [[England]] og [[Frankrig]] havde lovet [[Italien]] både Trentino og Syd-Tirol, opsagde Italien [[1915]] [[Trippelalliansen (1882)|trippelalliansen]] med [[Østrig-Ungarn]] og [[Tyskland]] og erklærede samtidig Østrig-Ungarn krig. Denne «alpekrig», [[den italienske fronten under 1. verdenskrig]], varede fra 1915 til [[1917]]. Forsvaret var i begyndelsen overladt til Tirols hjemmefront (''Landesschützen''/''Kaiserschützen'') fordi de østrigske tropper var bundne ved [[Østfronten (1. verdenskrig)|østfronten]]. Alligevel formåede Tirol at forsvare sine grænser. Ved [[St.-Germain-traktaten]] blev [[Østrig]] imidlertid forpligtet til at afstå Syd-Tirol og Trentino til [[Italien]] fra [[1920]].
Efter [[fascisme|fascisternes]] magtovertagelse i Italien [[1922]] begyndte en systematisk diskriminering og [[italienisering]] af Syd-Tirols ikke-italiensk talende befolkning: Tysk og ladinsk blev forbudt i skolen, personnavne blev oversat til italiensk, der blev opfundet italienske oversættelser af alle stednavne, og italienere blev flyttede til de større byer. Navnet ''Tirol'' og ''Syd-Tirol'' blev forbudt og erstattet med ''Alto Adige'' («øvre Adige»). Oveni blev «del og hersk»-teknikken sat i system: 15 tysktalende kommuner blev (frem til 1972) slåede sammen med Trentino til provinsen Trento ([[Aldein]], [[Altrei]], [[Auer]], [[Branzoll]], [[Kurtatsch]], [[Laurein]], [[Margreid]], [[Montan (Italien)|Montan]], [[Neumarkt (Syd-Tirol)|Neumarkt]], [[Proveis]], [[Salurn]], [[St. Felix]], [[Tramin]], [[Truden]] og [[Unsere Liebe Frau im Walde]]). Det ladinsktalende område, som havde udgjort en del af bispedømmet Brixen, blev sågar delt i tre: Mens [[Gherdëina]] og [[Val Badia]] forblev hos provinsen Bolzano, blev [[Fascia]] lagt til provinsen Trento og [[Ampezzo]] og [[Fodom]] til provinsen Belluno. Før italieniseringspolitikken, som varede helt frem til [[1960-erne]], var 93 % af Syd-Tirols befolkning tysktalende og 3 % italiensksproget. I dag snakker 69 % tysk og 26 % italiensk. De resterende 4 % var/er ladinsktalende.
Den østrigske del af Tirol blev efter Øsrigs ''[[Anschluss]]'' til [[Tyskland]] i [[1938]] delt i to: Nord-Tirol og [[Vorarlberg]] blev slået sammen til en ''[[Gau (Tyskland)|Reichsgau]]'' (distrikt), mens Øst-Tirol blev slått til Gau [[Kärnten]]. Syd-Tirolerne fik heller ikke hjælp af de tyske nazister, som tvært imod støttede det italienske krav om, at de tysktalende måtte forlade Syd-Tirol, og blev tilbudt landsbyer i de nyerobreede områder øst i [[Tysklands historie (1933–1945)|Det stortyske rige]]. Efter [[Benito Mussolini|Mussolini]]s fald blev udflytningsaktionen imidlertid lagt på is, og tyskerne oprettede mellem [[1943]] og [[1945]] den såkaldte ''Operationszone Alpenvorland'' i Nord-Italia. Denne bestod af Syd-Tirol, Trentino og provinsen Belluno, og blev forvaltet af Tirol-Vorarlbergs ''Gauleiter''.
Efter krigen blev Nord- og Øst-Tirol genforenet til delstaten [[Tirol (Østrig)|Tirol]]. De tysk-talendes situation i Syd-Tirol blev genstand for forhandlinger mellem [[Østrig]] og [[Italien]], og for drøftelser i [[FN]]. Italien prøvede at stække de sydtirolske autonomibestræbelser ved at slå sammen Syd-Tirol og Trentino til den italiensk-dominerede region Trentino-Alto Adige og ved fortsat at give statsstøtte til syditalienere, som var villige til at flytte til Syd-Tirol. Denne politik blev i [[1950-erne|1950]]- og [[1960-erne]] mødt med til dels væbnede modstandsaktioner fra enkelte sydtirolske organisationer. De internationale forhandlinger blev ikke påvirket af disse i særlig grad og resulterede i [[1972]] i en aftale om autonomistatus for Syd-Tirol. Først i [[1992]] havde imidlertid Italien indfriet alle FNs krav således, at Østrig kunne bilægge striden om Syd-Tirol-spørgsmålet.
Senere har Tirol fået en ny svag fælles organisationsform som [[Europaregion]] (''Euregio Tirol-Südtirol-Trentino'')
{{Europa-geostub}}
{{Commonsbilleder|Tirol}}
| |||