Da [[Det tysk-romerske rige]] [[sekularisering|sekulariserede]] alle kirkelige områder i [[1803]] (''[[Reichsdeputationshauptschluss]]''), blev bispedømmerne Brixen og Trento slået til TirolTyrol. Disse områder havde indtil den tid været formelt uafhængige, men havde allerede siden 1500-tallet hørt til den østrigske [[rigskreds]] af Det tysk-romerske rige. Også biskoppernes verdslige magt var for en stor del blevet udøvet af de tirolsketyrolske grever.
I løbet af de napoleonske krige blev TirolTyrol [[1805]] okkuperet af bajernebayerne, som var [[Napoleon]]s forbundsfæller. Efter kontraktsbrudkontraktbrud fra Bayerns side (blandt andet indskrænkning af folkets medbestemmelsesret) gjorde tirolernetyrolerne i [[1809]] oprør under [[Andreas Hofer]]. Tre gange formåede de at påføre bayerske og franske tropper nederlag i slagene ved [[Bergisel]] og befri landet fra okkupationsmagten. TirolerneTyrolerne tabte imidlertid det fjerde slag. Dette resulterede i, at Hofer blev henrettet og TirolTyrol delt op mellem [[Bayern]] (Nord-TirolNordtyrol), [[Italien]] (Syd-TirolSydtyrol og Trentino) og [[De illyriske provinser]] (Øst-TirolØsttyrol).
På [[Wienerkongressen]] fik TirolTyrol [[1815]] genoprettet sine grænser fra 1803. Året efter blev også de tidligere [[salzburg (delstat)|salzburgske]] områder [[Zillertal]] og [[Isel]]tal ført ind under TirolTyrol.
