Ole Wivel: Forskelle mellem versioner

Wivels nazisympatier lader sig måksemåske separere fra hans nazisympatiergeorgesympatier, hvor i Wivels tilfælde hænger de - med rette eller urette - sammenhænger samme som ærtehalm. men selv ærtehalm kan udredes. Eller gives et clean cut. Detter dig først sket efter krigen, da Ole Wivel i 1945 (anslået) anskaffer sig Paul Kegans George-antologi i engelsk oversættelse å 243 sider og under stærk medvirken af Ernst Morwitz.

Wivels første digtsamlinger er siden fejet ind under gulvtæppet af politiske årsager, idet de viser uhildet begejstring for det nationalsocialistiske Tyskland:

* ''Digte'' (1940). IkeIkke medtaget er digtet Korset (ikke af forveksle med Valdemar Rørdams mindst ligeså berygtede digt af samme navn. Wivels blamable digt var først blevet refuseret afraf flere aviser, men fandt nåde i dertdet nazistiske Fædrelandet. Der eksisterer et eksemplar af etbindet bind af Stefan George (fra Gesamtausgabe der Werke, tryktog forlagt hos Georg Bondi, Berlin 1937). Ole Wivel har på fortitelbladet med sin fyldepen i St-G-Schrift kalligraferet en strofe fra Hugo von Hofmannsthals fremragende digt "Der Tod des Tizian", der i sin helhed første gang i sin helhed blev publiseret i Georges tidsskrift Blätter für die Kunst. Ole Wivels eget frieksemplar (disse digtsamlinger fra krigen udkom for egenregning og i kommision hos Thanning og Appels forlag. At denne og i hvert fald den næstfølgende digtsamling ikke er sat med Stefan Georges karolingisk baserede minuskelskrift, må skyldes, st blysatsen befandt sig i Berlin (og få år under et bombarement gik til grunde, sammenholdt med krigens logistiske vanskeligheder på det civile område. Publikationerne fra krigen er bekostet af Ole Wivel selv (eller rettere af hans velhavende familie), men der har næppe været midler til at få dem trykt hos Georg Bondi i Berlin. Luftbombardementerne af Berlin satte først ind i 1943.

Før og under 2. verdenskrig var Wivel med i den nazistiske gruppe Ringen, der også talte Louisiana-grundlægger [[Knud W. Jensen]] og den østrigske nazist [[Fritz Waschnitius]]. Ifølge nye oplysninger om [[Ole Høst]], søn af maleren [[Oluf Høst]], som også var medlem af Ringen, var det Wivel, der overtalte Ole Høst til at melde sig til Waffen-SS på Østfronten, hvor han døde i 1943. Ved Høst-familiens hus på Bornholm deltog Wivel tillige i fakkeloptog for nazismen.<ref>