Studenterforeningen: Forskelle mellem versioner

▲Efter at Studenterforeningen 1824 var flyttet hen til det i Hostrups ''Ruskantate'' forevigede skumle sted på hjørnet af Boldhus- og Admiralgade — hvor man med en afbrydelse 1835—44, da der lejedes lokale i Landsmandsbankens gård, holdt ud til 1863 —, blev livet foreløbig ved at bevæge sig i det her antydede spor, indtil de politiske bølger i 1830-erne også nåede studenterne. Et udslag af oppositionslyst og trang til selvstændigere optræden var den af [[Carl Ploug]], [[Jens Christian Hostrup]] med flere 1839 stiftede ''akademiske Læseforening'' (sædvanlig kaldet ''Academicum''), som til trods for sine beskedne virkemidler i nogle år med held konkurrerede med Studenterforeningen. Et forsøg af [[Andreas Frederik Krieger]], [[Ditlev Gothard Monrad]] og andre på at samle alle politisk interesserede akademikere 1840 i et "Studentersamfund" blev hindret af konsistorium. Med mænd som [[Orla Lehmann]], Monrad, Ploug, [[Edward Philip Hother Hage]] som førere lykkedes det at samle størstedelen af studenterne — navnlig da ''Academicum'' og Studenterforeningen var sammensmeltede 1844 — omkring en skandinavisk og nationalliberal politik, og de havde stor lod og del i de ny tiders indgang 1848. Derfor blev sejren også studenternes, og følelsen heraf satte sit tydelige præg på livet i Studenterforeningen i de følgende. 15 år, den egentlige nationalliberale periode.

▲Studenterforeningen var et af intelligens- og embedspartiets kælebørn, og der skabtes herved et vist sikkert hovmod, som dog oftest skjultes bag ungdommeligt liv og elskværdighed, men som var til stede, og som senere tider måtte bøde for. Allerede var der i en årrække samlet penge ind til en ny og tidssvarende bygning. Under megen deltagelse fra hele det socialt betydende København skete indflytningen 17. april 1863 i det prægtige ny, af [[Johan Daniel Herholdt (arkitekt)|Johan Daniel Herholdt]] opførte og af [[Constantin Hansen]] udsmykkede hus ved [[Holmens Kanal]]. Da kulminerede Studenterforeningen.

▲Fuldt i alvor hed det sig, da krigen stod for døren, at regeringen ikke fattede en beslutning uden at regne med stemningen i Studenterforeningen. Reaktionen kom, men straks mærkedes den ikke. Udadtil blev alt tilsyneladende ved at gå i det gamle spor, og endnu var det jo også forholdsvis sjældent, at studenterne rekrutteredes fra andre samfundslag end overklasserne.

▲== Georg Brandes ==

▲Men da i 1870’erne med [[Georg Brandes]] "ny Tider, ny Tanker" brød ind over hovedstadens intelligens, kom det snart i Studenterforeningen til heftige meningsudvekslinger mellem dem, der ville holde på det bestående, og dem, der vilde bryde med al tradition. Dette førte efter flere års trættende og oprivende kampe til, at en del af oppositionens medlemmer, den radikale fløj, 1882 trådte ud af Studenterforeningen og stiftede deres egen forening, [[Studentersamfundet]]. Striden var dog ikke dermed forbi, men fortsattes gennem mange år, dog i mere afdæmpede former, mellem den liberale fløj (en tid lang med A.G. Larsen som fører) og den konservative. Men udviklingen har også her krævet sin ret. Studenterforeningen har på grundlag af sine gamle traditioner ikke levet forgæves; den har lært at optage og på sin vis anvende det, som var af værdi i sin tidligere Antagonists doktriner. 1903 oprettedes således et engagementsbureau for studenter og kandidater, og efteråret 1904 gav den stødet til, at Universitet på sit program satte unge studenters fortsatte almendannelse. Officielt står Studenterforeningen nu udadtil som ved sin stiftelse i politisk henseende neutral.

▲[[1910]] flyttede Studenterforeningen ind i et nybygget anseligt hus på hjørnet af Vester Boulevard/H.C.Andersens Boulevard og Studiestræde.<ref name="www.kulturarv.dk 1001fortaellinger">[http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/studenterforeningen| Studenterforeningen, Om stedet]</ref> Huset, der blev påbegyndt [[1909]], blev opført efter en konkurrence, som blev vundet af [[Ulrik Plesner]] og [[Aage Langeland-Mathiesen]]. Huset fremstår i en blanding af [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantik]] og [[nybarok]].

▲Studenterforeningens Hus blev i [[1972]] købt af arkitekt og møbelproducent [[Poul Cadovius]], der ombyggede huset.<ref name="www.kulturarv.dk 1001fortaellinger"/>

▲== Ekstern henvisninger ==