Forsyningsbalancen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Cgt (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Lena Dyrdal Andersen, fjerner ændringer fra 80.161.189.18 (diskussion | bidrag) |
Ramloser (diskussion | bidrag) flytter rundt, så det bliver mere følgerigtigt |
||
Linje 1:
'''Forsyningsbalancen''', eller '''Nationalregnskabsligningen''', også betegnet ''som nationalregnskabsidentiteten'' udtrykker de centrale økonomiske begreber, der indgår i [[nationalregnskab]]et og i opgørelsen af [[betalingsbalancen]]s poster. En regnskabsidentitet er en ligning, som altid vil være et sandt udsagn, uanset hvilke værdier der indgår i ligningens [[variabel|variable]].
== Centrale begreber ==
De anvendte forkortelser er hovedsagelig baseret på de [[engelsk]]e begreber:
* Y (en:Yield): Indkomst.
* C (en:Consumption): Forbrug.
* I (en:Investments):Investeringer.
* G (En:Governmental expenditures):De offentlige udgifter.
* M: Værdien af importen
* X: Værdien af eksporten
* Tx: (en: taxes): Skatter og afgifter. TxI er de indirekte skatter og afgifter.
== Anvendelse ==
Udgangspunktet Y kan anvendes som udtryk for enhver indkomst; i nationalregnskabet er den identisk med produktionens basisværditilvækst, et begreb, som imidlertid sjældent er opgivet i litteraturen. <ref> Just (2000), s. 65</ref>
Fra basisværdien kan man imidlertid regne sig frem til [[Bruttonationalproduktet]] (BNP) og [[Bruttofaktorindkomst]]en (BFI)
== Beregninger ==
BNP er basisværditilvæksten + [[indirekte skatter]] og [[afgift]]er (TxI) , mens BFI er basisværditilvæksten + [[subsidier]] (sb). Heraf følger, at BNP + sb – TxI = BFI, og at BFI + TxI – sb = BNP. Hvis indirekte skatte og afgifter udgør præcis samme beløb som subsidier, er BFI således lig med BNP.<ref>Just (2000), s. 67</ref>
En central ligning er:
* Y+M = C + I + G + X.
Y+M betegnes som "tilgang af varer og tjenester", mens C+I+G+X betegnes som "anvendelse af varer og tjenester". Hvis værdien af importen er større end værdien af eksporten vil det medføre et undeskud på [[handelsbalance]]n.
Y kan også være angivet som nettotal, hvor NNP og NFI er udtryk for BNP og BFI fratrukket "forbruget af fast realkapital", normalt betegnet [[afskrivning]]er.
BNP og BFI bliver naturligvis fordelt på borgerne; i denne sammenhæng betegnes basisværditilvæksten som "indkomstdannelsen". Indkomsten fordeles som [[Løn (arbejde)|løn]] og [[profit]] (kapital- og renteindkomst]. Da forskellen mellem BNP og BFI er subsidier (som tilfalder kapitalen) og indirekte skatter og afgifter(som ikke kan realiseres som indkomst), er BFI det bedste udtryk for produktionens værdi.
For indkomstdannelsens vedkommende er nettobegrebet [[NNI]] det mest retvisende udtryk, idet "forbruget af fast realkapital" ikke kan realseres som indkomst.<ref> Idet [[BNI]] indeholder "forbruget af fast realkapital", populært betegnet "afskrivninger"</ref> NNI beregnes som NNP – indkomster, der tilgår udlandet + indkomster, der kommer fra udlandet. Det er med andre ord den produktionsværdi, som er til rådighed for borgere, der bor i det pågældende land. Principielt bør der herfra trækkes "forbruget af fast realkapital", der – som nævnt- ikke indgår i fordelingen af indkomsterne. <ref> Just (2000), s. 68 </ref>
Regnskabstallene gennemløber en række korrektioner, bl.a. for sæsonudsving, fra de foreløbige tal offentliggøres indtil de endelige tal er kendt af myndighederne. <ref>[http://www.econ.ku.dk/pbs/Makro1/SMEC%20John%20Smidt.pdf John Smidt,Det Økonomiske Råds Sekretariat]</ref>
== Noter ==
{{reflist}}
== Litteratur ==
Just, Steen (2000): ''Statistiketik'', Samfundslitteratur
[[Kategori:Nationaløkonomi]]
[[Kategori:Nationaløkonomi]]
| |||