Carl Bekker: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ny fra DBL
 
linkfix
Linje 2:
'''Carl Henrik Bekker''' ([[28. marts]] [[1834]] i [[Gammel Haderslev]] – [[7. maj]] [[1887]] på Diakonissestiftelsen i [[Flensborg]]) var en slesvigsk [[advokat]] og [[politiker]].
 
Han var søn af lærer Bertel Petersen Bekker (1797-1870) og Ellen Kristine Torp (1792-1867). Han var en af de første [[student]]er ([[1854]]) fra [[Haderslev Katedralskole|den danske latinskole]] i [[Haderslev]] og tog slesvigsk dansk-juridisk embedseksamen i Flensborg [[1861]], var derefter sekretær på [[Gottorp Amt]]shus indtil [[2. Slesvigske Krig|krigens]] udbrud [[1864]]. Bekker deltog i krigen som frivillig officersaspirant.
 
Han var dernæst på kontor hos den danske advokat C. Salicath i Haderslev. Mens de fleste dansksindede sagførere i [[1867]] afviste at aflægge ed til [[Wilhelm 1. af Tyskland|den preussiske konge]], tog Bekker det modsatte parti for at forblive en hjælp for de dansksindede: [[1868]] nedsatte han sig som advokat og [[notar]] i [[Aabenraa]] og virkede her til sin død som talsmand for den danske befolknings interesser. I en af disse retssager (den såkaldte [[Bjolderup Sogn|Bjolderup]] tavlesag), blev han selv idømt tre måneders [[fængsel]]. Sagen handlede om, at de dansksindede kirkeældste i [[1874]] ikke ønskede, at der kom en tyskpatriotisk mindetavle op i kirken for tre faldne i [[Den fransk-preussiske krig]] [[1870]]-[[1871|71]]). Medlemmer af æresrådet for sagførere i [[Hertugdømmerne]] søgte dernæst at berøve ham hans sagførerbestalling, hvilket mislykkedes.
 
Bekker var medstifter af [[Sprogforeningen]] og dennes kasserer, til han [[1886]] ved [[J.P. Junggreen]]s død blev dens formand. Han døde efter flere års smertefuld sygdom 7. maj 1887 i Flensborg.
 
Han er begravet i Aabenraa.