Henrik 3. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

Der var nu nogen tids ro. Men denne svandt på ny, da kongens bror, [[Frans af Anjou]], døde [[1584]], idet Henrik af Navarra nu blev tronarving. Dette gav den katolske liga ny kraft, og samme år sluttede Henrik af Guise en traktat med [[Filip 2. af Spanien]] hvor de lovede hinanden at modsætte sig, at en kætter blev Frankrigs konge. Næste år rejste ligaens mænd sig overalt til opstand mod kong Henrik. Tilskyndet af [[England]] og [[Holland]] tilbød kongen nu at anerkende Henrik af Navarra som sin tronarving, hvis han ville antage den katolske tro. De skulle så i fællesskab vende sig mod ligaen. Henrik af Navarra afslog imidlertid, og kongen forsøgte da selv nogle kampe mod ligaen. Da dette ikke lykkedes, sluttede han pludselig traktaten i [[Nemours]] [[1585]] med Henrik af Guise.

 

 

I [[1586]] udbrød der atter åbenlys kamp. Henrik 3., der stadig kun ønskede at se de to modparter ødelægge hinanden, så han kunne få fordelen af det, samlede 1587 tre hære. Den ene sendte han under Hertugen af Guise mod Henrik af Navarras tyske hjælpere, den anden under [[Anne de Joyeuse]] mod hugenotterne, mens han selv stod midt imellem med den tredje for at afvente begivenhederne. Hans håb var da, at tyskerne skulle slå den forholdsvis ringe styrke, der var sendt mod dem, mens Joyeuse ved sin overlegne styrke sejrede over hugenotterne. Planen mislykkedes. Henrik af Navarra slog Joyeuse ved [[Coutras]] [[1587]], og Henrik af Guise sejrede over tyskerne, mens kongen selv intet udrettede. Han vendte derpå tilbage til Paris og forbød Hertugen af Guise at komme der. Denne indfandt sig alligevel, og det kom til store uroligheder, der almindeligvis betegnes som Barrikadedagen (''La Journée des Barricades'') i maj [[1588]]. Kongen måtte flygte fra byen.