Lyngbyvejskvarteret: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
Billeder |
||
Linje 1:
[[File:Valdemar Holmers Gade.jpg|thumb|Valdemar Holmers Gade.]]
[[File:Engelstedsgade.jpg|thumb|Engelstedsgade.]]
[[File:H.P. Ørums Gade.jpg|thumb|H.P. Ørums Gade.]]
'''Lyngbyvejskvarteret''' betegner et beboelsesområde med tidligere arbejderboliger på [[Østerbro (København)|Østerbro]], [[København]].
Line 11 ⟶ 14:
== Om gadernes navne ==
* [[F.F. Ulriks Gade]] - Læge [[Frederik Ferdinand Ulrik]] (1818 – 1917) var distrikts- og kommunelæge på [[Christianshavn]] og stærkt engageret i sociale forhold og den hygiejniske reformbevægelse. Hans interesse for de engelske kooperative arbejderforeninger medførte, at han blev drivkraften bag oprettelsen af sparekasser, folkebiblioteker, folkehøjskoler, brugsforeninger og Arbejdernes Byggeforening, som har stået for opførelsen af Lyngbyvejskvarteret.▼
▲Læge [[Frederik Ferdinand Ulrik]] (1818 – 1917) var distrikts- og kommunelæge på [[Christianshavn]] og stærkt engageret i sociale forhold og den hygiejniske reformbevægelse. Hans interesse for de engelske kooperative arbejderforeninger medførte, at han blev drivkraften bag oprettelsen af sparekasser, folkebiblioteker, folkehøjskoler, brugsforeninger og Arbejdernes Byggeforening, som har stået for opførelsen af Lyngbyvejskvarteret.
* [[Studsgaardsgade]] - Læge [[Carl Ludvig Studsgaard]] (1830 – 1899) var distrikts- og kommunelæge i København. Fra [[1875]] var han overkirurg ved [[Kommunehospitalet]], hvor han nævnes blandt tidens ypperste kirurger.▼
▲Læge [[Carl Ludvig Studsgaard]] (1830 – 1899) var distrikts- og kommunelæge i København. Fra [[1875]] var han overkirurg ved [[Kommunehospitalet]], hvor han nævnes blandt tidens ypperste kirurger.
* [[Rudolph Berghs Gade]] - Læge og zoolog [[Rudolph Bergh]] (1824 – 1909) var overlæge ved Vestre Hospital (senere [[Rudolph Berghs Hospital]]) med speciale i kønssygdomme. Han skal have haft et for sin tid usædvanligt humant syn på de indlagte prostituerede.▼
▲Læge og zoolog [[Rudolph Bergh]] (1824 – 1909) var overlæge ved Vestre Hospital (senere [[Rudolph Berghs Hospital]]) med speciale i kønssygdomme. Han skal have haft et for sin tid usædvanligt humant syn på de indlagte prostituerede.
* [[Valdemar Holmers Gade]] - Læge [[Valdemar Holmer]] (1833 – 1884) var professor og overkirurg ved Kommunehospitalet. Han var medorganisator af [[Dansk Røde Kors]].▼
▲Læge [[Valdemar Holmer]] (1833 – 1884) var professor og overkirurg ved Kommunehospitalet. Han var medorganisator af [[Dansk Røde Kors]].
* [[Engelstedsgade]] - Læge [[Sophus M. Engelsted]] (1823 – 1914) var læge ved [[Almindeligt Hospital]]. Han blev senere den store foregangsmand for tuberkulosens bekæmpelse i Danmark og var med til at oprette Kysthospitalet på [[Refnæs]].▼
▲Læge [[Sophus M. Engelsted]] (1823 – 1914) var læge ved [[Almindeligt Hospital]]. Han blev senere den store foregangsmand for tuberkulosens bekæmpelse i Danmark og var med til at oprette Kysthospitalet på [[Refnæs]].
* [[H.P. Ørums Gade]] - Læge [[H.P. Ørum]] (1847 – 1904) var læge ved invalideforsorgen. Han var med til at oprette lægevagten og oprettede Boserup Sanatorium for tuberkuloseramte.▼
▲Læge [[H.P. Ørum]] (1847 – 1904) var læge ved invalideforsorgen. Han var med til at oprette lægevagten og oprettede Boserup Sanatorium for tuberkuloseramte.
* [[Lyngbyvej]] - Del af den gamle kongevej til [[Hillerød]]. Den blev åbnet for almindelig trafik i slutningen af
▲Del af den gamle kongevej til [[Hillerød]]. Den blev åbnet for almindelig trafik i slutningen af 1700 – tallet imod betaling af bompenge til vedligeholdelsen.
* [[Haraldsgade]] - Har navn efter kong [[Harald Blåtand]] ( – 985).
* [[Borthigsgade]] - Kammersekretær [[Christian F.N. Borthig]] (1822 – 1905) var den lokale grundejer, der solgte grundene til Arbejdernes Byggeforening.▼
▲Kammersekretær [[Christian F.N. Borthig]] (1822 – 1905) var den lokale grundejer, der solgte grundene til Arbejdernes Byggeforening.
== Arbejdernes Byggeforening ==
Baggrunden for oprettelsen af [[Arbejdernes Byggeforening]] var de mange dårlige, fattige og usunde boligkvarterer, der i første halvdel af 1800-tallet opstod som følge af industrialismens opblomstring. Dette gjaldt også København, der fra omkring [[1840]] havde en meget stor befolkningstilvækst, som der skulle skaffes plads til indenfor voldene. Ved koleraepidemien 1852 blev der sat fokus på de dårlige boligforhold, hvilket bl.a. førte til opførelsen af Lægeforeningens boliger på [[Østerfælled]] ([[Brumleby]]).
I [[1865]] holdt den socialt engagerede læge F.F. Ulrik et foredrag i Arbejderforeningen af 1860, hvor han fortalte om de engelske arbejderforeningers virke og betydning bl.a. indenfor den da etablerede engelske byggeforeningsbevægelse. Dette foredrag vakte så stor interesse hos arbejderne, at det blev trykt og slået op på [[Burmeister & Wain]]s værksteder dagen efter, og der blev taget initiativ til afholdelse af et nyt møde i november 1865. Dette møde sluttede med, at Arbejdernes Byggeforening blev stiftet. Det var landets første byggeforening.
== Ekstern henvisning ==
Line 49 ⟶ 43:
{{coor title dms|55|42|39.33|N|12|33|32.33|E|type:landmark_region:DK}}
[[Kategori:Kvarterer i Østerbro]]
| |||